"Beklager, jeg forstår simpelthen ikke de mange, der ser det som en stor oplevelse at sejle rundt alene. Personligt keder jeg mig bravt, bliver ofte psykisk nedtrykt – kort sagt i dårligt humør.
Jeg har derimod fuld respekt for de mange, der ser mulighederne som en ekstrem sportslig udfordring, og med de rette skippere kan det også blive stort"
Ja, sådan kommenterede jeg i sommers, og fandt citatet frem igen, da det kom frem at den voksende gruppe af singlehands sejlere ville mødes under Boat Show 2015 i Fredericia, inviteret af Jan Møller, kendt fra sin jordomsejling og Erik Venøbo, kendt for sit bramfrie sprogbrug, både på skrift og i tale.
I initiativ gruppen er de fire, ud over de to kendisser sidder Ole Larsen fra Randers der sejler mini trans 650. Som sekretær, er valgt selskabets eneste kvindelige islæt Katrine Bertelsen.
Målet med dagens møde var samle de mange singlehand sejlere, og snakke om, hvordan foreningen skal strikkes sammen, og hvad de gode sejlere egentlig vil med den nye forening. Skabe konsensus i den forsamling er nok en uoverskuelig opgave?
Tilbage i februar, da indbydelserne blev sendt ud, gjorde jeg mig munter på paradokset, at en flok sejlere der mener, at det er verdens gave til dem, at de skal sejle helt alene rundt i deres fine skibe uden indblanding fra nogen........nu danner en forening for at kunne snakke sammen. Ja som dengang forstår jeg ingenting, men mødte da bestemt op, med åbent sind i Fredericia.
Præsentere ægte folkehelte
Singlehand sejlads har alle de positive elementer, som fremmer interessen for sejlsporten – både hos den enkelte "måske" sejler, og i den brede offentlighed. Rigtigt skruet sammen, er da også tale om en fysisk og psykisk dyst, som kan tiltrække megen bred opmærksomhed – hvor sejlsporten på sigt kan præsentere nogle ægte folkehelte, vi alle ser op til.
Men før singlehand sejlads når dertil, er der en række barrierer som skal brydes ned. De gode sejlere skal i egne rækker finde et koncept, som både opfylder de sportslige mål, som singlehand sejlads giver, altså bevarer det ekstreme i sporten. Men også have øje på det sikkerhedsmæssige.
Hvem husker ikke tumulten?
Tumulten oven på Sjælland Rundt tilbage i 2014, hvor 6 singlehand sejlere startede, Erik Venøbo vandt oven på en protest. Ole Jessen måtte vækkes af sine kone, alt i mens han snorksovende sejlede ud i storskibsruten nord for Helsingør.
På Bådmagasinet var vi ret kritiske, selv havde jeg fat i den skarpe pen. Læste hovedrystende Erik Venøbo´s vanvittige beretning om hans vindertur – og reelt eneste fuldførende af 6 single besætninger: Dengang erkendte Erik Venøbo, at selv han blev lidt småtosset af det lange ophold, alene til søs, uden søvn. Dengang spurgte vi interesseret: "Går det ind under det, som Søvejsreglerne kalder: "Holde behørigt udkig ved at tilrettelægge og opretholde en sikker vagt"?
Du kan selv genopfriske debatten fra i sommers, og tilmed få dig et billigt grin.
Paparazziene er muret inde og lugter fælt
Singlehand sejlads er kommet for at blive
Nu har jeg selv dårlige erfaringer med at sejle alene, som initiativtageren Jan Møller skrev i en kommentar: "Jeg erindrer svagt at Lassen har skrevet om sine singlehand erfaringer, også at de var dyrekøbte, noget med skader på båd, krop og sjæl".
Flot fremmøde
Så det var, som tidligere nævnt, med åbent sind, jeg var til møde som deltager nr. 25. Et flot fremmøde, der også overvældede alle fremmødte – Fru Bertelsen ufortalt, en flok ældre herrer.
Der er åbenlyst behov for en forening, som kan skabe basen for et dansk/skandinavisk singlehand miljø. Et forum hvor der skal diskuteres og udveksles erfaringer, og ikke mindst et forum, hvor sejlerne kan få indflydelse på singlehand sejladserne og deres form.
På mødet var der utilfredshed med de nye begrænsninger i årets Sjælland Rundt. De fremmødte er alle voksne mænd, der ikke længere føler behov for en barnepige. I deres optik er det op til den enkelte sejler, at have styr på sin egen sikkerhed. Det skal fællesskabet ikke blande sig i.
Ordet "kapsejlads" skruer i mange øre. Singelhands sejlads opleves mere som "tursejlads for en". At der så bagefter kan kåres en vinder, er ligegyldigt for hovedparten. Alene det at gennemføre, er en kæmpesejr for den enkelte. Det er jo heller ikke så tit det sker.
På Boatshow 2015 blev der taget initiativ til at stifte en forening for Singlehand sejlere. Interessen var ganske pæn. Foto: Nicolai Lassen
Singlehand sejlads handler om enkelheden hele vejen rundt, for der er ikke nogen at skælde ud på. Alle fejl er ens egne fejl. Om det så er ekstrem sport blev diskuteret kraftigt, Ole Ingemann, fra Svendborg mener, at det er meget mere ekstremt at sejle rundt med familien. Gad vide, hvad hans familie mener?
Diskussion om foreningsgraden
Forventelig var der voldsom diskussion om foreningsgraden, flere mente at foreningen skal være ret uformel, hvor sejlerne mødes på Facebook-gruppen Singlehandsejler.
Andre var fortaler for en rigtig forening, Vi skal have fat i den gammeldags foreningskultur, for at få indflydelse ude i sejlklubberne og have et beredskab overfor kritiske røster. Her blev jeg – Nicolai Lassen - nævnt ved navn, kan man så højere i sejler hierarkiet?
Selv om jeg lyttede godt efter, har jeg efter dagens møde svært ved at drage en entydig konklusion. Jeg oplever, at fællesskabet lige nu arbejder med muligheden for at skabe en uformel forening, alene for at have et talerør overfor arrangerende sejlklubber.
Fællesskabet skal tage afsæt i hygge og vidensdeling, alt i et socialt fællesskab. Budskabet er - Vi er så få singlesejlere, at vi skal forenkle tingene, som mange deltagere påpegede, Tiden skal bruges til at få flere singlehand sejlere, som ser magien i at sejle alene.
Ked af at erkende det, mig fanger i nok ikke.
