"Beklager, jeg forstår simpelthen ikke de mange, der ser det som en stor oplevelse at sejle rundt alene. Personligt keder jeg mig bravt, bliver ofte psykisk nedtrykt – kort sagt i dårligt humør.
Jeg har derimod fuld respekt for de mange, der ser mulighederne som en ekstrem sportslig udfordring, og med de rette skippere kan det også blive stort"
Ja, sådan kommenterede jeg i sommers, og fandt citatet frem igen, da det kom frem at den voksende gruppe af singlehands sejlere ville mødes under Boat Show 2015 i Fredericia, inviteret af Jan Møller, kendt fra sin jordomsejling og Erik Venøbo, kendt for sit bramfrie sprogbrug, både på skrift og i tale.
I initiativ gruppen er de fire, ud over de to kendisser sidder Ole Larsen fra Randers der sejler mini trans 650. Som sekretær, er valgt selskabets eneste kvindelige islæt Katrine Bertelsen.
Målet med dagens møde var samle de mange singlehand sejlere, og snakke om, hvordan foreningen skal strikkes sammen, og hvad de gode sejlere egentlig vil med den nye forening. Skabe konsensus i den forsamling er nok en uoverskuelig opgave?
Tilbage i februar, da indbydelserne blev sendt ud, gjorde jeg mig munter på paradokset, at en flok sejlere der mener, at det er verdens gave til dem, at de skal sejle helt alene rundt i deres fine skibe uden indblanding fra nogen........nu danner en forening for at kunne snakke sammen. Ja som dengang forstår jeg ingenting, men mødte da bestemt op, med åbent sind i Fredericia.
Præsentere ægte folkehelte
Singlehand sejlads har alle de positive elementer, som fremmer interessen for sejlsporten – både hos den enkelte "måske" sejler, og i den brede offentlighed. Rigtigt skruet sammen, er da også tale om en fysisk og psykisk dyst, som kan tiltrække megen bred opmærksomhed – hvor sejlsporten på sigt kan præsentere nogle ægte folkehelte, vi alle ser op til.
Men før singlehand sejlads når dertil, er der en række barrierer som skal brydes ned. De gode sejlere skal i egne rækker finde et koncept, som både opfylder de sportslige mål, som singlehand sejlads giver, altså bevarer det ekstreme i sporten. Men også have øje på det sikkerhedsmæssige.
Hvem husker ikke tumulten?
Tumulten oven på Sjælland Rundt tilbage i 2014, hvor 6 singlehand sejlere startede, Erik Venøbo vandt oven på en protest. Ole Jessen måtte vækkes af sine kone, alt i mens han snorksovende sejlede ud i storskibsruten nord for Helsingør.
På Bådmagasinet var vi ret kritiske, selv havde jeg fat i den skarpe pen. Læste hovedrystende Erik Venøbo´s vanvittige beretning om hans vindertur – og reelt eneste fuldførende af 6 single besætninger: Dengang erkendte Erik Venøbo, at selv han blev lidt småtosset af det lange ophold, alene til søs, uden søvn. Dengang spurgte vi interesseret: "Går det ind under det, som Søvejsreglerne kalder: "Holde behørigt udkig ved at tilrettelægge og opretholde en sikker vagt"?
Du kan selv genopfriske debatten fra i sommers, og tilmed få dig et billigt grin.
Paparazziene er muret inde og lugter fælt
Singlehand sejlads er kommet for at blive
Nu har jeg selv dårlige erfaringer med at sejle alene, som initiativtageren Jan Møller skrev i en kommentar: "Jeg erindrer svagt at Lassen har skrevet om sine singlehand erfaringer, også at de var dyrekøbte, noget med skader på båd, krop og sjæl".
Flot fremmøde
Så det var, som tidligere nævnt, med åbent sind, jeg var til møde som deltager nr. 25. Et flot fremmøde, der også overvældede alle fremmødte – Fru Bertelsen ufortalt, en flok ældre herrer.
