Piraterne i KDY forærer Marselisborg Sejlklub Elliot 6M

Artikelindeks

Ved standerhejsningen lørdag den 26. april blev Elliot 6M’eren ”Knud-Ole” overdraget til Marselisborg Sejlklub. Båden er en gave fra Piraterne i Kongelig Dansk Yachtklub, og er givet til klubben, så at deres flåde af Elliot 6M’ere når op på fire styk, hvilket dermed giver optimale betingelser for videreførelsen af sejlklubbens spændende og ambitiøse projekt ”Fyrtårn – flere unge på vandet”.

Elliot’en ”Knud-Ole” blev indkøbt af Piraterne i 2010 med det formål at stille den til rådighed som træningsbåd for brutto-besætningerne, der skulle dyste om at repræsentere til OL i matchrace for kvinder i 2012. Ved at tilvejebringe Elliot’en til pigernes daglige træning, kunne Piraterne muliggøre den afgørende forskel på medalje-chancerne til OL 2012, ved at løfte pigernes indsats op på et helt nyt og målrettet niveau.

Efter OL blev Elliot 6M taget af programmet som bådtype, og siden har Piraterne arbejdet med at finde et projekt, hvor båden kunne komme til gavn og ære, som er et af hoved-teserne for Piraternes virke.

Piraterne har fulgt Marselisborg Sejlklubs projekt ”Fyrtårn – flere unge på vandet” siden starten og har kunnet konstatere, at projektet rummer så meget fremme af ungdom til sejlsporten, at valget om at forære båden til netop dette projekt var enkel.

Båden bærer navnet ”Knud-Ole” efter Knud-Ole Larsen der ved sin død i november 2009, kort før 86-års fødselsdagen, havde været medlem af KDY i 50 år, heraf 30 år som Pirat. Han og hans hustru, der døde året før ham, var barnløse. Knud-Ole havde i sit testamente besluttet at hans formuer skulle tildeles bl.a. Frihedsmuseets Venner, Danmark – Amerika Fondet, Danmarks Museum for Lystsejlads, KDY og Piraterne.

Da det bl.a. er midler fra Piraternes arvelod, der er anvendt til anskaffelse af båden, blev det besluttet, at denne stedse skulle bære afdødes navn.

Knud-Ole Larsen havde levet et langt og spændende liv. Som 19-årig deltog han som frihedskæmper ved sabotager og jødetransporter, indtil han blev hvervet af den britiske efterretningstjeneste MI 5 som kurér og i 1944 arresteret af Gestapo og via Frøslev ført til KZ Neuengamme og Husum-lejrens uhyrligheder.

Efter at være reddet af de ”hvide busser” slog han sig efter krigen ned som jordnøddefarmer og forretningsmand i Østafrika, hvorfra han tillige drev safari-virksomhed og som pilot deltog ved evakueringen af europæere under oprøret i det daværende Belgisk Congo.

Siden han i slutningen af 50-erne vendte hjem til Danmark, drev han virksomhed inden for luftfart og indtog bestyrelsesposter i bl.a. ”America’s Cup Copenhagen”, stiftelsen ”Georg Stages Minde” og KDY i perioden 1972-78. I 1991 blev han udnævnt som honorær konsul for Guatemala

Han ejede ketchen ”Martine” og efter den en Coronet/Elstrøm 38 med samme navn, men måtte pga. svigtende syn og hustruens sygdom opgive sejladsen.

Læs på næste side om "Piraterne"







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen