Henrik Voldsgaards sejlerkarriere startede i en Flipperjolle, købt for konfirmationspengene og han fik senere en KDY 15m2. Siden begyndte forældrene at sejle tursejlads tursejlads med familien. Efter at have sejlet Pirat-jolle, Boheme 10M og Banner 34, sejler Henrik nu en Corsair 34 trimaran, som benyttes til både kapsejlads og tursejlads.
Henrik har altid involveret sig organisatorisk, tidligere som aktiv i J-klubben og Dansk Piratjolleklubbens bestyrelser, Aarhus Sejlklubs ungdomsafdeling samt for nogle år siden også i DS strategiarbejde. I det professionelle liv arbejder han med strategiudvikling og –eksekvering, samt udvikling af ledere og ledergrupper med udgangspunkt i egen konsulentvirksomhed.
Bådmagasinet har stillet alle fire kandidater samme spørgsmål, og vi er nu nået til den tredje kandidat, Henrik Voldsgaard. Kandidaterne giver svar på nogle spørgsmål Bådmagasinet har stillet, som især handler om DS fremtid, kandidaternes holdning til de højest prioriterede opgaver, mærkesager samt hvordan DS ressourcerne skal anvendes.
BM: Tak for at du giver dig tid til at besvare vores spørgsmål, således at klubber og sejlere kan lære dig lidt mere at kende, inden valget på DS generalforsamling.
Hvad mener du er de 3-5 højest prioriterede opgaver i DS arbejdet lige nu ?
Henrik: ”Fødekæden: At få skabt noget innovation i forhold til at udvikle en langt mere stabil ’fødekæde’ af nye sejlere. Ungdomsarbejdet er afsindigt vigtigt, men der er mange andre veje at gå gennem fokus på begreber som for eksempel vandsport og børnefamilier. Det første handler om langt større samarbejde om at få flest mulige mennesker på vandet. Det andet handler om, at antallet af børnefamilier i dansk sejlsport er katastrofal lav. Det ligger masser af nye initiativer og venter på disse områder. Det er måske lidt paradoksalt, men nogen gange ville det sandsynligvis hjælpe at tænke som ikke-sejlere, for at få nye ind i sejlsporten.
Mere idræt: Puls og vand i håret er et rigtigt godt initiativ der sætter fokus på idrætselementet i sejlsporten for alderen 20 plus. Der er behov for at tænke idræt endnu bredere – også aldersmæssigt. Sejlklubberne er grundlæggende idrætsklubber (ellers giver sportsbegrebet ingen mening) og det er i udfordringen af den enkelte, uanset alder, at idrætselementer kan tænkes ind – også for de 60-årige, for tursejlere, for dem uden båd osv. Også her er der brug for at tænke ud af boksen.På kapsejladsfronten er det naturligt, at DH er en gratis grundydelse til alle sejlere. Det sikrer, at alle kan sejle mod alle, og at klubberne ikke skal opfinde mærkværdige ’turløb’, til de, der tilsyneladende gerne vil være med på kapsejladser, men ikke betale kapsejladslicens. Det er uholdbart at stadigt færre har et målebrev – uanset årsag!
Hjælp til selvhjælp – resten tager DS sig af: 100 kr. pr medlem ikke meget at arbejde med. Det mener jeg alle sejlere skal huske på, når man sætter og udtrykker sine forventninger til DS. På den anden side stiller et begrænset budget særlige krav til DS’ bestyrelse om at være skarp i prioritering af indsats.DS skal grundlæggende være den organisation, der ved mest om dansk sejlsport, både datamæssigt og om muligheder for udvikling og samarbejde – lokalt og nationalt. DS skal have et stærkt fokus på, at det er i klubberne at sejlsporten leves og udvikles. Det er kun lokalt der kan handles på langt de fleste forhold, men det er DS’s opgave at levere overblik, perspektiv.ideer og støtte til sejlklubbernes egen udvikling af deres organisation og aktiviteter. Det er mit indtryk, at DS har al for lidt dokumenteret viden om hvordan sejlsportslandskabet ser ud i Danmark. Man kan ikke være en vidensorganisation, der baserer sit virke på ’synsninger’DS skal herudover løse en række de opgaver, den enkelte klub ikke alene kan håndtere. Det gør man allerede meget af i dag, men det er selvsagt et område der løbende må følges, og aktiviteterne tilpasses de behov, der opstår.
En velfungerende organisation: Det er de ansatte i DS, der skal løse de opgaver, som bestyrelsen prioriterer. DS skal være en sund arbejdsplads og en effektiv arbejdsplads. Og alle undersøgelser peger på, at der netop er en meget tæt sammenhæng mellem sundhed og effektivitet i organisationerne. Jeg vil arbejde for at DS organisation bliver i stand til løbede at undersøge sin egen ’ydeevne’ i alle afdelinger, og i forlængelse heraf bliver i stand til at udvikle organisationen så den modsvarer opgaverne – strukturelt, ledelses- og kompetencemæssigt.”
Hvad ønsker du specielt at arbejde med i DS, udover naturligvis det generelle DS bestyrelsesarbejde ? Hvad er din mærkesag ?
Henrik: ”Det er i princippet de samme punkter som jeg nævnte i forbindelse med svarene på dit første spørgsmål. Men mere generelt vil jeg gerne supplere med nogle mere generelle betragtninger.
Jeg bakker helt op om den modernisering som DS er inde i. Jeg oplever at der er taget rigtigt mange gode initiativer til at få revitaliseret organisationens evne til at se på sine opgaver og måden de udføres på. Der er lang vej endnu, mange uprøvede muligheder og en hel del, der er for lidt viden om til at DS kan handle målrettet og hensigtsmæssigt.
Men viljen er der, og den skal støttes maksimalt gennem et solidt bestyrelsesarbejde. Bestyrelsen skal være skarp på sin opgave og prioriteringer, for herigennem at sikre klarhed om retning og et solidt fundament for den udførende del af organisationen. Der skal være en tydelig, opgavedeling mellem bestyrelse og DS’ organisation. Bestyrelsen laver overordnede prioriteringer og sætter overordnede rammer for arbejdet i DS (indsatsområder, krav til organisatorisk adfærd, økonomi mv.)- og følger op ! Det sker i et tæt samarbejde med generalsekretæren, der selvstændigt har ansvaret for den udførende del af opgaverne i DS.
I forhold til temaet elite/bredde er svaret: ’Ja’. Finansieringen af talent og elitearbejde er i store træk skruet sådan sammen, af pengene ikke kan prioriteres eller overflyttes til andre aktiviteter. Talent og elite skal dyrkes, men DS kan være mere opmærksomme på, hvordan eliten kan få en mere direkte og inspirerende rolle i forhold til bredden og ungdommen – f.eks. kontraktmæssigt.”
Skal DS målrette sit arbejde og ressourcer mere i fremtiden ? F.eks. i relation til børn, unge og voksne der skal lære at sejle, breddekapsejlads samt talenter/elite ? Eller skal Dansk Sejlunion være en organisation for alle sejlere ? Har DS og klubberne ressourcer til dette i fremtiden ?
”DS skal mere end nogensinde være en organisation for alle sejlere. Men skal det ’lykkes’ er det vigtigt, at DS får langt bedre, dokumenteret viden om, hvordan de forskellige virkeligheder i dansk sejlsport ser ud.
Desuden er det helt afgørende, at klubbernes medlemmer ved, hvilke opgaver DS løser generelt og for deres klub eller deres særlige interesse specielt.
DS kan ikke oven fra informere sig ’igennem’ gamle vedtagne holdninger hos medlemmerne i klubberne. Ændret holdning skal komme indefra gennem de konkrete oplevelser man har i samarbejdet med DS om bl.a. de daglige opgaver.”
Her kan du se Henrik Voldsgaards indstilling som bestyrelsesmedlem
Læs også om de andre kandidater:
· Christian Hangel – Frederikssund Sejlklub
· Line Markert – Hellerup Sejlklub
