Henrik Voldsgaards sejlerkarriere startede i en Flipperjolle, købt for konfirmationspengene og han fik senere en KDY 15m2. Siden begyndte forældrene at sejle tursejlads tursejlads med familien. Efter at have sejlet Pirat-jolle, Boheme 10M og Banner 34, sejler Henrik nu en Corsair 34 trimaran, som benyttes til både kapsejlads og tursejlads.
Henrik har altid involveret sig organisatorisk, tidligere som aktiv i J-klubben og Dansk Piratjolleklubbens bestyrelser, Aarhus Sejlklubs ungdomsafdeling samt for nogle år siden også i DS strategiarbejde. I det professionelle liv arbejder han med strategiudvikling og –eksekvering, samt udvikling af ledere og ledergrupper med udgangspunkt i egen konsulentvirksomhed.
Bådmagasinet har stillet alle fire kandidater samme spørgsmål, og vi er nu nået til den tredje kandidat, Henrik Voldsgaard. Kandidaterne giver svar på nogle spørgsmål Bådmagasinet har stillet, som især handler om DS fremtid, kandidaternes holdning til de højest prioriterede opgaver, mærkesager samt hvordan DS ressourcerne skal anvendes.
BM: Tak for at du giver dig tid til at besvare vores spørgsmål, således at klubber og sejlere kan lære dig lidt mere at kende, inden valget på DS generalforsamling.
Hvad mener du er de 3-5 højest prioriterede opgaver i DS arbejdet lige nu ?
Henrik: ”Fødekæden: At få skabt noget innovation i forhold til at udvikle en langt mere stabil ’fødekæde’ af nye sejlere. Ungdomsarbejdet er afsindigt vigtigt, men der er mange andre veje at gå gennem fokus på begreber som for eksempel vandsport og børnefamilier. Det første handler om langt større samarbejde om at få flest mulige mennesker på vandet. Det andet handler om, at antallet af børnefamilier i dansk sejlsport er katastrofal lav. Det ligger masser af nye initiativer og venter på disse områder. Det er måske lidt paradoksalt, men nogen gange ville det sandsynligvis hjælpe at tænke som ikke-sejlere, for at få nye ind i sejlsporten.
Mere idræt: Puls og vand i håret er et rigtigt godt initiativ der sætter fokus på idrætselementet i sejlsporten for alderen 20 plus. Der er behov for at tænke idræt endnu bredere – også aldersmæssigt. Sejlklubberne er grundlæggende idrætsklubber (ellers giver sportsbegrebet ingen mening) og det er i udfordringen af den enkelte, uanset alder, at idrætselementer kan tænkes ind – også for de 60-årige, for tursejlere, for dem uden båd osv. Også her er der brug for at tænke ud af boksen.På kapsejladsfronten er det naturligt, at DH er en gratis grundydelse til alle sejlere. Det sikrer, at alle kan sejle mod alle, og at klubberne ikke skal opfinde mærkværdige ’turløb’, til de, der tilsyneladende gerne vil være med på kapsejladser, men ikke betale kapsejladslicens. Det er uholdbart at stadigt færre har et målebrev – uanset årsag!
Hjælp til selvhjælp – resten tager DS sig af: 100 kr. pr medlem ikke meget at arbejde med. Det mener jeg alle sejlere skal huske på, når man sætter og udtrykker sine forventninger til DS. På den anden side stiller et begrænset budget særlige krav til DS’ bestyrelse om at være skarp i prioritering af indsats.DS skal grundlæggende være den organisation, der ved mest om dansk sejlsport, både datamæssigt og om muligheder for udvikling og samarbejde – lokalt og nationalt. DS skal have et stærkt fokus på, at det er i klubberne at sejlsporten leves og udvikles. Det er kun lokalt der kan handles på langt de fleste forhold, men det er DS’s opgave at levere overblik, perspektiv.ideer og støtte til sejlklubbernes egen udvikling af deres organisation og aktiviteter. Det er mit indtryk, at DS har al for lidt dokumenteret viden om hvordan sejlsportslandskabet ser ud i Danmark. Man kan ikke være en vidensorganisation, der baserer sit virke på ’synsninger’DS skal herudover løse en række de opgaver, den enkelte klub ikke alene kan håndtere. Det gør man allerede meget af i dag, men det er selvsagt et område der løbende må følges, og aktiviteterne tilpasses de behov, der opstår.
En velfungerende organisation: Det er de ansatte i DS, der skal løse de opgaver, som bestyrelsen prioriterer. DS skal være en sund arbejdsplads og en effektiv arbejdsplads. Og alle undersøgelser peger på, at der netop er en meget tæt sammenhæng mellem sundhed og effektivitet i organisationerne. Jeg vil arbejde for at DS organisation bliver i stand til løbede at undersøge sin egen ’ydeevne’ i alle afdelinger, og i forlængelse heraf bliver i stand til at udvikle organisationen så den modsvarer opgaverne – strukturelt, ledelses- og kompetencemæssigt.”
