Sagen kort:
I den seneste udgave af Bådmagasinet kunne du læse om den danske søkortpolitik, som er enestående i verden: Geodatastyrelsen har monopol på søkortdata og tager verdens højeste priser, når informationen sælges til kommercielle søkortproducenter.
GST regnes i tillæg for verdens mest restriktive søkortmyndighed - senest har de trukket et tysk forlag i retten for krænkelse af ophavsret, og det tyske forlag skal nu betale en million kroner i erstatning.
Samtidig forbyder man de kommercielle kort, som produceres på basis af de officielle data, som primært navigationsmiddel. I stedet henviser man til de papirsøkort, som GST selv producerer, og som er en sikkerhedsmæssigt dårligere løsning for fritidssejlerne.
Frigiver andre data
GST og deres samarbejdspartnere (blandt andet Dansk Sejlunion) evaluerer nu et digitalt testprojekt ved navn "Sikker kurs". Tanken er at danske søkortmyndigheder på sigt skal kunne udvide sit monopol til også at gælde elektroniske søkort. Det sker samtidigt med at et statsligt program frigiver andre data - også kortdata (landkort, red.) - til glæde for brugere og offentlighed. Det gælder altså bare ikke på søkortområdet!
Køb Bådmagasinet i din kiosk, eller elektronisk her. Du kan også vælge 'kun' at købe de ti sider artiklen om GST er på, køb artiklen her