Den multi-kulturelle drøm

Artikelindeks

Det var ikke alle kiwier, der græd i aftes, da 'The Peoples Boat' fra det statsstøttede Emirates Team New Zealand for 8. sejlads i træk blev sejlet agterud af amerikanske Oracle Team USA's milliardærejede vinderbåd og tabte America's Cup 8-9 efter en føring på 8-1.

Oracle Team USA har i sin tre år lange to-båds kampagne haft ikke færre end otte newzealændere med i sin 24 mand store besætning, som har kæmpet om de 11 pladser på IT-milliardær Larry Ellisons udvalgte A-hold.

Og den amerikanske vinderbåds sportslige leder, den nu femdobbelte America's Cup-vinder Russell Coutts, er ligeledes fra New Zealand, der i øvrigt også er hjemland for en stor del af Oracle Team USA's shore- og designteam på i alt 140 mand.

Men da vinderholdets otte kiwier i sejlerteamet har været kolleger med syv australiere, to italienere, to hollændere og to amerikanere samt en englænder, en franskmand og en canadier, er Oracle Team USA i mere end én forstand indbegrebet af 'den amerikanske drøm'.

For selv om amerikanere har ry for at tælle flere grønne dollarsedler end hvide får, når de lukker øjnene, har indbyggerne i den multikulturelle nation også stærke fællesskabsfølelser, når de oplever, at andre indvandrere end dem selv kan få succes i 'Guds Eget Land'.

Efter den imponerende sejrsrække over New Zealands nationale helte er der næppe tvivl om, at den amerikanske kritik af Oracle Team USA's ringe nationale forankring drukner i succeshistorier om stærk integration og farverig multikultur i en international sportsverden, der blev globaliseret længe før, ordet blev opfundet.

'Regatta of Records'

Hvor Oracle Team USA's hjemmebanepublikum var hurtige til at stemple den 34. America's Cup siden 1851 som en 'Fiasco in Frisco', endte det udskældte bysbarn Larry Ellisons version af kapsejladsen som en 'Regatta of Records', der også af kritikerne vil blive husket som et af sejlsportshistoriens største vingesus.

Kritikerne fik America's Cup-historiens hidtil hurtigste, dyreste og mest innovative både.

De fik besætninger med flere fysiske pragteksemplarer og skarpere taktikerhjerner end nogensinde.

De fik historiens hårdeste straffe for overtrædelse af reglerne om fair konkurrence.

Og de fik en sjældent set sportslig uforudsigelighed i den længste udgave af den 162 år gamle kapsejlads America's Cup.

Fiaskoerne forduftet

America's Cup er berømt for mange spektakulære sejlsportspræstationer og berygtet for mindst lige så mange mindre mindeværdige mudderkastninger mellem de egocentriske milliardærer, der betaler langt det meste af gildet.

Men ingen af de 33 tidligere udgaver kommer i nærheden af det moderne maritime show, Oracle Team USA og Emirates Team New Zealand siden 7. september har underholdt en hel sejlsportsverden med på San Francisco Bay.

Forduftet er - næsten - alle fiaskoerne:

De 15 deltagere, der blev reduceret til sølle fire, fordi hvert hold skal bruge omkring en milliard kroner på at udvikle og bygge de stærkt omdiskuterede konkurrencebåde, AC72-katamaranerne med 40 meter høje vingesejl, som ifølge Oracle Team USA's danske gæstesejler Kronprins Frederik 'ligner store fugle, der flyver lavt hen over vandet'.

Briten Andrew Simpsons tragiske død efter en kæntring med den svenske udfordrer Artemis Racing under træning i det foilende fartøj, som besætningen endnu ikke mestrede, da ulykken skete i maj.

Den internationale fordømmelse af Oracle Team USA, som få dage før første sejlads fik to minuspoint, en millionbøde og fire medarbejdere ekskluderet for at have snydt med vægten på de mindre AC45-katamaraner, der blev anvendt i den indledende America's Cup World Series.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen