Matchrace for alle milliarderne

Artikelindeks

 

Dertil skal lægges Oracle Team USA's udvikling af sejlsportshistoriens suverænt bedste mediedækning med livebilleder, replay og grafiske forklaringer, som giver America's Cup-fans i hele verden en langt større indsigt i bådenes design og sejlernes kraftanstrengelser end hidtil, hvis blot de har adgang til internettet.

Hvis det er de billeder, der bagefter står stærkest i erindringen hos medier og fans, kan skuffelsen over alle kapsejladsens sportslige ulykker og juridiske slagsmål sammen med frygten for en kæmpe økonomisk efterregning til alle San Franciscos skatteydere meget vel drukne i en endnu større eufori over, at det på trods af alle odds lykkedes byen at løfte den 162 år gamle kapsejlads ud af fortiden og ind i en fremtid, der varsler mere lovende for udviklingen af America's Cup, end nogen sejlere har turdet drømme om.

Og i så fald vil Artemis Racing-sejleren Andrew Simpsons død under træningssejlads i maj og Oracle Team USA-skandalen, som i sidste uge sendte holdets hollandske vingetrimmer Dirk de Ridder og tre andre ansatte hjem i unåde for at have fusket med vægten på holdets katamaraner i opvarmningsturneringen America's Cup World Series, om nogle år næppe stå tilbage i hukommelsen som andet end tragiske parenteser i den store historie om 'kapsejladsen, der ikke ville dø'.

Heller ikke selv om Dirk de Ridders advokat Terry Anderlini nu kræver at få hollænderen genindsat på Oracle Team USA's hold og høringen om sagen genåbnet, fordi han mener, at den internationale jury ikke har givet hans klient mulighed for at forsvare sig og desuden har optrådt i sagen som både politi, anklager og dommer.

America's Cup-historien er fuld af den slags juridiske efterspil, som kun de færreste sejlsportsfans husker. De fleste bladrer hurtigt videre til næste kapitel, der lige nu ser ud til at blive skrevet i Auckland i New Zealand engang omkring år 2017.

Efter weekendens tre sejre mangler Emirates Team New Zealand i hvert fald kun seks sejre, før Dean Barker bliver udråbt som nationalhelt hjemme i 'The City of Sails' ti år efter, kiwierne tabte pokalen.

Oracle Team USA skal til gengæld vinde endnu ti sejladser for at beholde 'The Auld Mug' og retten til at arrangere endnu en America's Cup.

For vægtskandalen kostede amerikanerne to minuspoint, som ikke blot kan vise sig at blive dyre på matchrace-banen, men også på Larry Ellisons bundlinje, når verdens femte rigeste mand skal gøre sit personlige regnskab over ti års investeringer i kapsejladsen op og beslutte, om det er alle milliarderne værd at tage endnu en tørn som sejlsportens mest udskældte person i den 35. America's Cup.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen