Der var matchrace for alle milliarderne, da de forsvarende mestre fra Oracle Team USA i weekenden hjemme på San Francisco Bay tog imod udfordrerne fra Emirates Team New Zealand i den 34. America's Cup siden 1851.
*Mand overbord hos mestrene lige før AC72'ernes første dramatiske start i finalen.
*Kæmpe katamaraner i kamp til stregen i knivskarpe dueller med skiftende hold i front på en lunefuld bane med kraftige vindstød og stærk strøm.
*Et rekordstort publikum på kajen med fornem udsigt til fængslende sejladser indrammet af San Franciscos verdensberømte vartegn, fangeøen Alcatraz og Golden Gate Bridge.
Mere spektakulært kan matchrace næppe blive i international sejlsport.
Værten, den amerikanske IT-milliardær Larry Ellison, og hans dyrt indkøbte mandskab af udenlandske topsejlere tabte ganske vist tre af de fire indledende finalesejladser til en flok kiwier, der til adskillige af de 45.000 tilskueres glæde allerede på førstedagen havde fuld foil-kontrol over katamaranens enorme kræfter i såvel medvind som modvind.
Først i søndagens sidste sejlads lykkedes det Oracle Team USA at holde en føring fra start hele vejen i mål, men kun otte sekunder foran kiwierne, som indtil da ikke havde haft problemer med at indhente og overhale hjemmebaneholdet på en imponerende evne til at foile i modvind.
Men hvis det generelt høje sportslige niveau i matchen holder helt frem til sidste ben af den berømte kapsejlads, som kritikere det seneste halve år har døbt 'Fiasco in Frisco', kan det meget vel ende med, at Larry Ellison og hans newzealandske direktør, den firedobbelte America's Cup-vinder Russell Coutts, står tilbage som vindere. Også selv om de taber selve kapsejladsen.
For når det sidste kapitel skal skrives i historien om en America's Cup, der med mandskabernes milliardbudgetter har været dyrere end nogensinde, men kun har budt på fire hold, en tragisk dødsulykke, skandaløs snyd med bådenes vægt og en minimal sportslig berettigelse i udfordrernes Louis Vuitton Cup, hvor kiwierne uden modstand kvalte italienske Luna Rossa og svenske Artemis Racing, er det ikke utænkeligt, at det sidste indtryk som så ofte før farver historieskrivernes endelige dom.
Begge finalehold anført af kiwiernes rolige rorsmand Dean Barker og amerikanernes hårdt pressede australske lejesvend James Spithill demonstrerede i hvert fald, at de efter tre års hårde forberedelser nu er blevet så fortrolige med de hidtil uregerlige AC72'ere, at de både taktisk og fysisk har styrke og overskud til at udfordre hinanden i klassiske matchrace-dueller, som udført i kulfiber-katamaranernes revolutionerende tophastighed på over 40 knob i medvind og 20 knob i modvind kan give America's Cup den sportslige saltvandsindsprøjtning, som Larry Ellison og Russell Coutts drømte om, da de i 2010 stjal 'The Auld Mug' fra schweiziske Alinghi og tegnede deres fremtidsvision for sejlsportens kongeklasse.
Dertil skal lægges Oracle Team USA's udvikling af sejlsportshistoriens suverænt bedste mediedækning med livebilleder, replay og grafiske forklaringer, som giver America's Cup-fans i hele verden en langt større indsigt i bådenes design og sejlernes kraftanstrengelser end hidtil, hvis blot de har adgang til internettet.
Hvis det er de billeder, der bagefter står stærkest i erindringen hos medier og fans, kan skuffelsen over alle kapsejladsens sportslige ulykker og juridiske slagsmål sammen med frygten for en kæmpe økonomisk efterregning til alle San Franciscos skatteydere meget vel drukne i en endnu større eufori over, at det på trods af alle odds lykkedes byen at løfte den 162 år gamle kapsejlads ud af fortiden og ind i en fremtid, der varsler mere lovende for udviklingen af America's Cup, end nogen sejlere har turdet drømme om.
Og i så fald vil Artemis Racing-sejleren Andrew Simpsons død under træningssejlads i maj og Oracle Team USA-skandalen, som i sidste uge sendte holdets hollandske vingetrimmer Dirk de Ridder og tre andre ansatte hjem i unåde for at have fusket med vægten på holdets katamaraner i opvarmningsturneringen America's Cup World Series, om nogle år næppe stå tilbage i hukommelsen som andet end tragiske parenteser i den store historie om 'kapsejladsen, der ikke ville dø'.
Heller ikke selv om Dirk de Ridders advokat Terry Anderlini nu kræver at få hollænderen genindsat på Oracle Team USA's hold og høringen om sagen genåbnet, fordi han mener, at den internationale jury ikke har givet hans klient mulighed for at forsvare sig og desuden har optrådt i sagen som både politi, anklager og dommer.
America's Cup-historien er fuld af den slags juridiske efterspil, som kun de færreste sejlsportsfans husker. De fleste bladrer hurtigt videre til næste kapitel, der lige nu ser ud til at blive skrevet i Auckland i New Zealand engang omkring år 2017.
Efter weekendens tre sejre mangler Emirates Team New Zealand i hvert fald kun seks sejre, før Dean Barker bliver udråbt som nationalhelt hjemme i 'The City of Sails' ti år efter, kiwierne tabte pokalen.
Oracle Team USA skal til gengæld vinde endnu ti sejladser for at beholde 'The Auld Mug' og retten til at arrangere endnu en America's Cup.
For vægtskandalen kostede amerikanerne to minuspoint, som ikke blot kan vise sig at blive dyre på matchrace-banen, men også på Larry Ellisons bundlinje, når verdens femte rigeste mand skal gøre sit personlige regnskab over ti års investeringer i kapsejladsen op og beslutte, om det er alle milliarderne værd at tage endnu en tørn som sejlsportens mest udskældte person i den 35. America's Cup.
