Hvordan klarede ungdommen sig i 2013 ?

Artikelindeks

Sejlsportens fremtid afhænger af rekruttering og fastholdelse af børn og unge i klubberne, og i det internationale perspektiv er resultaterne en god indikator for den kommende generations potentiale på vej mod en OL-karriere.

Dansk Sejlunions strategi "Aldersrelateret træning" for talenterne har gennem en årrække været, at man først begynder at støtte sejlerne med træning, trænere og økonomi, når de begynder at satse mere konkret efter Optimist eller andre begynderjoller. Det vil sige, når sejleren finder et "spor" i f.eks. jolle, windsurfing eller katamaran, hvor målsætningen på sigt skal være at satse i en af de olympiske klasser.

Skal man fremhæve nogen resultater i år, er det specielt de ganske flotte resultater i Europajolle klassen, hvor søskendeparret Anna Livbjerg og Matthias Livbjerg vandt VM-guld i Europajolle for henholdsvis kvinder og mænd. Samtidig vandt Trine Bentzen guld ved Ungdoms-EM i Europajolle, og Frederik Rask vandt sølv. Man kunne håbe, at vi snart ser nogle af disse dygtige unge sejlere i en af OL-klasserne.

Læs også: Junior EM titel til Trine Bentzen

I Formula Windsurfing vandt Christian Justesen Ungdoms VM og satte et fornemt punktum for sin juniorkarriere. 

I henholdsvis 49er og 49er Fx var danske besætninger også i top ved Ungdoms VM, hvor det blev til flotte 5.-pladser for både Mads Emil Lübeck & Christian Lübeck og Lin Ea Cenholt & Line Just.

lin 1374566689

Lin Ea Cenholt og Line Just på vandet

Går vi nogle år tilbage havde Danmark en række år, hvor danske sejlere næsten hvert år var på medaljeskamlerne ved ISAF Ungdoms VM, og Danmark var blandt de førende nationer. Unionen understregede, at ISAF Ungdoms VM er et af de vigtigste ungdomsmesterskaber for Dansk Sejlunions talentsatsning. Men i 2013 blev det kun til én enkelt top 10 placering, deltagelse i kun fire ud af syv klasser og nr. 20 i nationskonkurrencen.


 

Danmark havde i 2013 kun få topresultater i på ungdomssiden i OL-klasserne, og i flere klasser er der kun få - eller ingen - besætninger som deltog ved de internationale ungdomsmesterskaber: Laser drenge og piger, RS:X drenge & piger, 470 drenge & piger samt katamaran.

Kan reducere medaljemulighederne i fremtiden

Ungdomsresultaterne for 2013 var samlet set ikke prangende, og det kan måske endda vække lidt bekymring for fremtiden, idet man samtidig ser, at mange andre stærke sejlsportsnationer har ganske massive satsninger på ungdomssiden i OL-klasserne og ved ISAF Ungdoms VM. Lige nu er der reelt kun medalje potentiale i to-fire af de ti olympiske discipliner, og en alt for "smal satsning" kan reducere de danske medaljemuligheder i 2016 og senere i 2020.

Vi håber, at 2014 igen kunne blive et år med flotte ungdomsresultater "over en bred kam", idet Danmark har stolte traditioner at leve op til.

Vi har på næste side listet de bedste danske resultater i 2013, som vi kunne finde frem til via klassernes internationale sider. Vi har kun nævnt de 1-2 bedste danske placeringer i klasserne.



Formula Windsurfing Ungdoms VM

Guld – mænd – Christian Justesen

 

ISAF Youth Worlds

Nr. 9 – 29er mix – Frederik Just Nielsen/Markus Oliver Nielsen

Nr. 11 – SL16 mix – Camilla Eden/Nichlas Heide Jørgensen

Nr. 18 – Laser Radial piger – Celine Carlsen

Nr. 20 – Laser Radial drenge – Christian Guldberg Rost

Nr. 20 – Nations konkurrencen


49er Ungdoms VM

Nr. 5 – mænd – Mads Emil Lübeck & Christian Lübeck

Nr. 5 – kvinder - Lin Ea Cenholt/Line Just


Europe VM

Guld - kvinder – Anna Livbjerg

Guld - mænd – Mattias Livbjerg


Laser Radial Ungdoms VM

Nr. 16 – Mikkel Korsby


29er VM

Nr. 26 – Jeanne Olrik/Frederikke Graversen

Nr. 34 – Frederik Just Nielsen/Martin Oliver Nielsen

 

Zoom8 VM

Nr. 6 – drenge – Jeppe Rørsholm Buch

Nr. 7 – drenge – Sophus Jarvig

Nr. 5 – piger – Sarah Lynghag Pedersen

Nr. 7 – piger – Alice Bjern Knudsen

 

Optimist VM

Nr. 70 – Kenneth Frederiksen

Nr. 96 – Kristian Præst

 

EUROSAF Youth European Sailing Championship

Nr. 8 – Laser Radial piger – Celine Carlsen

Nr. 5 – Laser Radial drenge - Martin Jespersen

 

Europe Ungdoms EM

Guld - piger – Trine Bentzen

Sølv - drenge – Frederik Rask


Optimist EM

Nr. 57 – piger – Josefine Bjørndal Robl

Nr. 80 – piger – Julie Havn

Nr. 103 – drenge - Sebastian Norup

Nr. 112 – drenge - Carl Johan Kure Beckholt







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen