Går det nu så godt for dansk sejlsport ?

Artikelindeks

 

Sejlerlandsholdet

Vi har det stærkeste sejlerlandshold ever. Det håber jeg vi alle er glade for. Vi har også en superkompetent trænerstab som bakker vores sejlerlandshold op.

Men samtidig - og her skal tilføjes, at jeg ikke misunder DS’s opgave med at skulle prioritere for få midler til for mange opgaver - så må vi sige, at sejlsportens samlede prioritering af talentarbejde dækkende fra den begyndende rekruttering (skabelse af en talentmasse) til niveauet lige under landshold bedst kan betegnes som en joke; vi er på niveau med Grækenland.

Vi kan godt finde resourser således, at formanden med stab kan opleve de helt store stævner i det store udland f.eks. det seneste på Mallorca. Samtidig er der så sejlere/klasser, som end ikke kan få holdt deres madpakke under sejladserne (gudskelov er sejlerne komplet idioter, så de glæder sig blot over, at DS formår at få udgifterne til at slå til).

Mener DS bestyrelsen virkelig, at ovenstående er en passende ydmyg håndtering af sejlernes penge?

Vi er vel enige om at Dansk Sejlunion er sejlernes forbund og at det er sejlernes penge som bliver administreret?

Tror DS på at man på denne måde får skabt nye landsholdssejlere?

Dansk Sejlunions medlemstal

I sidste uge kunne vi læse, at Fredericia Motorbådsklub melder sig ud; før det har vi en dybt ulykkelig historie med en klub som eksluderes, og en del medlemmer udtræder i Tuborg havn hvor de danner en nye yachtklub, vist nok uden for DS. Var der ikke også en lignende historie i Rungsted?

Nu er min hobby sejlsport ikke lige det, som Fredericia Motorbådsklub står for, hvorfor jeg ikke helt forstår FM som klub. Men FM har jo ret, hvad i alverden tilbyder DS dem, eller den store gruppe kølbådssejlere som blot vil sejle lidt rundt med deres båd.

Hvorfor danner hver eneste sejlklub ikke en sidestillet Yachtklub for kapsejlere. De to klubber kunne måske endda have samme bestyrelse. De vil spare rigtig mange penge i DS kontingent, penge som de kunne bruge på aktivitet for sejlere, ja måske endda lidt mere på deres ungdom.

Som jeg ser det, har vi en bestyrelse i Dansk Sejlunion, der hovedsagelig består af medlemmer fra 2 klubber, nogle ville måske kalde det en fusion !

Det er min oplevelse, at vores sejlunion lukker sig mere og mere om sig selv, at jordforbindelsen til sejlerne, klubberne, de frivillige bliver mere og mere fjern.

Jeg kunne anbefale, at man stoppede det evige strategiarbejde et vist ........, og i stedet beskæftigede sig med den aktive sejlerverden, jeg tror det vil være en øjenåbner.

Måske er jeg bare ikke så kvik, jeg mangler måske bare at se den store vision, men hvis f.eks. vores formand kunne forklare mig, de unge samt de mange tursejlere, hvorfor de unge, talenterne og talentmassen skal prioriteres så lavt, og hvilke tilbud vi har til den brede masse af klubber/medlemmer, så bliver jeg rigtig glad ?

Hvis man samtidig kan forklare mig, at de nævnte udfordringer er udtryk for, at det går ufattelig godt, og at der ikke er fejet noget ind under gulvtæppet ?

Ja, så bliver jeg ovenud lykkelig !







★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...

★ Interview & Portræt

★ Anholt eksotisk perle midt i Kattegat for eventyrlystne sejlere

★ Interview & Portræt

★ Museumsskipper i orkanens øje





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen