Skuddet og de første 5-10 minutter

Artikelindeks

 

Højt eller lavt
Der er stor forskel på hvor meget en vending ”koster” i de forskellige bådtyper. I både der accelererer hurtigt, vil det være almindeligt og fornuftigt at tage to hurtige vendinger, for at finde en ledig bane, og evt. sejle samme vej i fri luft. Hvis man sejler en båd hvor en vending koster mange meter, må man overveje at bide det i sig, indtil båden foran vender væk. Der er også et spektrum at lege med i forhold til højde og fart, og er det ikke en mulighed at vende væk, kan det være en mulighed enten at trimme for fart, og sejle lavt og hurtigt – eller at trimme for højde, og sejle sig op til luv. På den måde kan man nogle gange lykkes med at sejle sig ind i en zone med fri vind. 

Offer for ret til vejen
Det værste man kan gøre, er imidlertid at gøre ingenting - at sidde hjælpeløst og blive gasset med dårlig vind. Vær aggressiv og på forkant, siger Hancock. Dette med at være på forkant gælder også hvis man er på styrbord halser, og en bagbord båd nærmer sig. Det bedste vil være hvis den falder af og går bag. Det værste vil være hvis den vender foran til le, og tvinger dig til at vende væk. Ser det ud til at dét kan ske, vil et hjælpsomt vink og et råb om at de godt må krydse foran, sikre at du kan blive ved med at gennemføre din overordnede plan, i stedet for at blive offer for en ret til vejen, som sender dig ud på en kurs du ikke selv har valgt. 

Risk management
Efter de første minutter, er det på tide at danne sig et overblik. Hvad nu? Her er der desværre ingen enkle retningslinjer, for forholdene på en kapsejladsbane er aldrig ens. Er der rytmiske vindskift, handler det om at være i takt med dem. Er der et stabilt, vedvarende vindskift eller mere tryk ude på en banehalvdel, handler det om at få røven med sig og komme derhen så hurtigt som muligt. Men her spiller dette med ”risk management” ind: Jo længere ude mod layline man havner, jo mere risiko spiller man med. Helt ude på layline har man sådan set spillet alle sine kort: Man kan ikke andet end at vende og sejle mod mærket. Uanset hvilken vej vinden drejer nu, vil det medføre et tab. 

En rummer medfører at man overstår, mens en skralder medfører at man sejler en lav kurs, mens de fleste andre kan fryde sig over at sejle en høj kurs på modsat halser. 

Men alligevel véd vi at der kan være store gevinster at hente ude på vingerne, i form af mere vind, fordelagtig strøm osv. Og i store felt kan det være de eneste steder, hvor der er fri vind. Det er her bukkene skilles fra fårene – for her er det rigtig svært at tage den rigtige strategiske beslutning! Dette er et tema vi vil vende tilbage til i særlige prædikener her i Søndagsskolen, hvor vi vil indhente tanker og erfaringer fra folk, der har vist en særlig evne til at finde vej på kryds.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen