Men patienten viser da både livskraft og begyndende aktivitet. KDY kan da kun være lidt stolte over sidste weekends "Race Rigtig 2012". En klassisk efterårssejlads med 47 tilmeldte og lidt over en tredjedel udenlandske besætninger. At de udenlandske besætninger gider al besværet med transportsejladsen for en weekend i Rungsted viser, at der en reel hård konkurrence, der er værd at sejle langt for at blive en del af.
Ny storbådsklub
Som opstart var cirka 40 personer samlet til præsentation af de internationale måleregler ORC og ORCi, plus der blev skabt enighed om at starte en "storbådsklub" i Danmark. Positivt, fordi indførelsen kan bringe dansk storbådssejlads ud af den spændetrøje, som DH giver. ORC og ORCi bruges verden over, og giver mulighed for at sejle kapsejlads på tværs af alle landegrænser. Alt andet lige gør det også livet nemmere for de udenlandske sejlere, der søger til danske farvande for at dyste. Det giver positive forhåbninger, når både Aarhus Big Boat og dansk sejlsports helt store satsning, KDYs "Royal Ocean Cup", skydes i gang på Bornholm i 2013 med ORCi som regelsæt.
Royal Ocean Cup bliver KDYs svendestykke i storbådssejlads
Levedygtigheden skal vises med Royal Ocean Cup
Det gør det bekvemt for danske storbådssejlere, der ønsker at deltage i flere skandinaviske og tyske stævner. Højdepunktet, og der hvor patienten skal vise sin levedygtighed, er under, KDYs "Royal Ocean Cup". En kapsejlads, der er inspireret af klassiske stævner som "Admiral's Cup" og "Sardinia Cup". En landskamp i Østersøen ved Bornholm, hvor hvert deltagende land kan stille med tre besætninger. En i X-35 One Design og to besætninger med ORCi reglen som grundlag. Det bliver stort, max. femten hold, med deltagelse fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Rusland og de baltiske lande. Der lagt op til et brag af en dejlig uge på solskinsøen, men også en uge hvor du kan deltage uden at være multimange millionær.
Storbådssejlads bliver aldrig idræt for fattige. Hver besætning stiller med minimum ti mands besætning, Der må kun to være professionelle sejlere, udover skipperen om bord på hver af de deltagende besætninger. Bornholm vil være befolket med sejlsportens ypperste præster og en hel masse glade amatører. For turisterhvervet betyder det positivt, at sæsonen forlænges en uge, for de mange sejlere skal have mad, underholdning og ophold.