Spørgsmålet var yderst aktuelt i sidste weekend, da sejladsen ”Mestrenes Mester” skulle afvikles under kommando af en af sejlsporten største ildsjæle, - Victor Greulich. ”Mestrenes Mester” burde have samme bevågenhed, som en af de store fodboldfester. Holdt konceptet vand, var det jo der vi fandt dansk sejlsports 1. mand/kvinde. Konceptet fejler ikke noget, men det kniber åbenlyst alvorligt med interessen.
Med gru læste jeg Victors kommentar: ”Jeg har nu en aktuel navneliste på over 25 klassebådssejlere – der enten ville blive halshugget eller skilt, hvis de skulle sejle én kapsejlads mere i år.” Jeg spørger: ”Hvad foregår der dog i de små hjem?”
Hele debatten om ildsjæle i dansk sejlsport er jo fuldkommen ligegyldig, hvis der ikke er familiær opbakning på hjemmefronten. Vi må stille krav til sejlerne, ellers er det lige meget. Den enkelte sejler kunne jo også godt begynde at sælge sejlsporten ind ved middagsbordet, alternativt skifte sin partner ud med en mere forstående model. Der er jo kun kort tid til, at sæsonen starter igen.
Spørgsmålet er desværre om der sker ret meget fremadrettet? Sejlsporten virker stadig mere statisk, mange jeg snakker med virker grænsende til opgivende. Og det kan jo ikke være rigtigt? Med den meget konstruktive debat, der har rullet her på Bagsiden i de sidste mange uger. Debatten viser klart, at der er mange måder at sejle på. En retning er ikke alene sandheden.
Fra sidste uges kommentarer er der i den ene ende Per Larsen og Thea, der mener fokus på fællesskabet og klubliv hører fortiden til - den nærmeste fremtid handler om kombinationen af naturoplevelse og motion - altså tid på vandet. Hvor Steen Hillebrecht fra Vallensbæk ikke er uenig, men også lidt mere nuanceret, som jeg selv mener også tættere på sandheden.
Steen skelner mellem tre forskellige medlemsgrupper, der tydeligvis har forskellige ønsker og behov.
De unge fra 8 år og op til 17 år kræver et stort socialt indhold. Fællesspisning efter træning og sauna - for slet ikke at nævne den nærmest obligatoriske svømmetur fra flydebroen (mest for den yngre del). Alt sammen temmelig vigtigt, hvis vi skal holde på sejlerne. Jeg spørger også – nok lidt indiskret - om ikke flere af Bagsidens læsere har haft deres første seksuelle famlen i sejlklubbens sauna? Famlende, både fordi vi ikke kunne finde lyskontakten og dels fordi vi var lidt usikre omkring situationen.
Det sociale blandt de lidt ældre (15 år -18 år) trækker mere mod fælles træningsweekender - gerne med overnatning, fælles ture, stævner etc. Og dermed ikke sagt, at der ikke findes undtagelser. Men jeg giver Steen fuldkommen ret i, at de unge sejlere godt vil hinanden og hygger sig sammen med sejladsen som omdrejningspunkt. For mange, måske de knapt så ambitiøse sejlere, får det sociale en central placering. De er ofte der, hvor festen er bedst. Ligesom en fodboldklub skal være rammen om fodbold, skal en sejlklub være rammen om sejlsport. Hvis det så tilmed er festligt, giver det deltagerne mulighed for masser af fælles hygge. Det kan jeg ikke se noget galt i.
Læs videre på næste side...
