Sidste lørdag i november er vi igen et religiøst broderskab uden sidestykke og med et åndeligt overhoved, Jess, ikke set tidligere i religionshistorien. Vores fælles gud er en regeneration af de fugtigste sider af guderne Odin og Thor, krydset med lige dele Buddha og L. Ron Hubbard, grundlæggeren af Scientologi. Jess er en gud, et åndeligt overhoved – aldrig set før – og næppe siden.
Lige som i sejlsporten bliver menigheden stadig mindre. Den oprindelige gruppe var så stor og dybt engageret i livet på vandet. Hvorimod tilslutningen i dag er så begrænset, at det er dybt tankevækkende. Der er flere rettroende disciple, som åbent erkender, at de ikke har været på Øresund siden sidste års komsammen.
Langt hovedparten af den store gruppe er gået i land for år siden. Hvorfor? Elsker de ikke livet på vandet? Jo, det påstår de i hvert fald, selv i ædru stand. Er de ikke parate til en dyst på marginalerne, jo den vilje fejler heller ikke noget. Savner de ikke samværet med "rødderne"? Jo, i hvert fald når røverhistorien kommer på bordet. Men "tiden" er en knaphedsfaktor og en større gud i de mange små familier. Datoen - lørdag den 26. november har været der siden vi vaklede hjem sidste år. Alligevel kommer afbuddene i en lind strøm. Jamen tag nu vores alle sammens elskede chefredaktør Hr. Øverup: som skriver: "Jeg er den første kylling - godt nok en stor en af slagsen (helt enig, red.) – der desværre må meld pas ... Et andet 'arrangement' har sneget sig ind i kalenderen." Jamen hvor er prioriteringen - Hr. Chefredaktør? Datoen har været kendt i et år. Og så er der alle de andre dårlige undskyldninger. Lige fra de er bortrejst, eller deres far fylder rundt. Det kan han da gøre en hvilken som helst anden dag - da ikke den årlige dag hvor vores gud Jess skal æres?
