Havde de 3 vise mand ikke fundet hyrden, jomfru Maria og lille Jesus – men i stedet Jess var de nok blevet en smule forskrækket. De havde fundet en lille tyk opkomling med et sprogbrug der ellers ikke finder plads i nogen kendte religiøse skrifter. Den lille tyksak havde på stedet tilbudt de vise mænd et hvæs af sin friske tobak. Verdenshistorien havde set markant anderledes ud med Jess på korset, alene kravet til en øjeblikkelig opfindelse af rawlpluggen allerede for 2000 år siden. Nødvendig praktik, så de mange kors ikke faldt ned af kirkevæggen, tynget af Jess massive kropsvægt. Nogen spinkel - endsige lille mand, er vores sejlergud Jess altså ikke.
Den kvikke læser spørger nu, hvad har denne religiøse rundtur egentlig at gøre med dansk sejlsport? Faktisk en hel del! Faktisk er den synonym med udfordringerne i den modne ende af sejlsporten. Hos den store gruppe af sejlere, der var lokale stjerner engang tilbage i historien. Sådan nogen som mig selv – og ikke mindst den udmærkede chefredaktør Hr. Øverup - og alle vores jævnaldrene - dem der er 50+.
Dengang, da vi var aktive kapsejlere, besluttede vi at mødes sidste lørdag i november. Altid for at ære vores gudelige faderfigur Jess på det gode fyrskib "Donna Wood". Høre hans udlægning af livet og døden. Nyde hans stegte sild, irske kaffe og få en enkelt pibe tobak som godnatlæsning. Traditionelt var det en lang lørdag, hvor vi hurtig blev store i kæften. Næsten lige så store i mundtøjet som Jess selv, men dog – trods alt ihærdige forsøg - kun næsten. Alt imens vores erindringer om fortiden bliver frisket op, og realitetssansen omkring nutiden bliver stadig mindre i takt med dagen skrider frem. Kort sagt, vi er flere om bord på det gode skib, som bliver godt gammeldags skidefulde, inden vi vender næsen hjemad. Jamen det er berusende at lytte til vores åndelige far Jess, der kommer med så mange livskloge udmeldinger i en lind strøm – dagen igennem.
