Chefen har talt. Wouter Verbraak er fyret som navigatør om bord på Team Vestas Wind, det står klart efter et møde med Chris Nicholson og de to sponsorer Vestas samt Powerhouse.
Skipper Chris Nicholson har sammen med hovedsponsoren Vestas og den anden store sponsor Powerhouse gennemgået besætningen, og sammen har de truffet beslutningen om ikke længere at bruge Wourter Verbraak som navigatør.
Wouter Verbraak lå og sov, da Team Vestas Wind bankede på et rev i det Indiske Ocean. Verbraak havde efter en meget lang vagt, overdraget ansvaret til skipper Chris Nicholson, som altså også fungerede som navigatør, da den katastrofale grundstødning indtraf.
Ny navigatør
Teamet vil naturligvis ansætte en ny navigatør inden de forventeligt stævner ud på ottende etape fra Lissabon i juni måned. Resten af teamet vil i mellemtiden deltage i genopbygningen af Vestas vraget på Persico værftet i Italien.
Vestas vraget er stadig om bord på et Maersk skib, på vej fra Kuala Lumpur til Genoa, Italien, hvor det forventes at ankomme på søndag, den 25. Januar. Mandag har Team Vestast Wind indkaldt til pressemøde i Genoa.
Lang tid?
Her på redaktionen undrer det os at Team Vestas Wind først kan være tilbage i Volvo Ocean Race til sommer.
Fra kilder tæt på Bådmagasinet, som er vant til at bygge både i disse eksotiske materialer, ja der oplyses det at sådan en båd bygges på mellem halvanden til to måneder, og da den første måned ER gået, så burde det, hvis viljen havde været tilstede, så absolut været muligt at starte, om ikke før, så på etapen fra New Port RI som starter medio maj.
Går Team Vestas Wind med en overraskelse i ærmet? Udtalelser fra det seneste pressemøde lød også på, at man 'senest' ville vende tilbage, med start fra Lissabon. Herfra gætter vi på at der arbejdes på at comeback fra New Port. Lad os håbe på vi gætter rigtigt.
In-Port race i New Port hedder 'Team Vestas Wind' In-Port race - hvorfor mon det? 'Foto': Printscreen fra Volvo Ocean Race
Her kl. 7.45 fredag morgen var Wouter Verbraak stadig navigatør på Team Vestas Winds website, mon ikke vi ser en opdateret version i løbet af dagen?
Se Team Vestas Wind update på næste side: