Første båd har rundet Kap Horn

Related Articles:  Det vigtigste er at komme i mål, Vendee Globe – en letvejrsudfordring? , Vi har været om bord for at se nærmere på OSCAR - sejlernes øjne

Yannick Bestaven og Maitre Coq er fortsat i topform. Det viste han, da han blev første mand rundt om Kap Horn. Rundingen skete sidst på eftermiddag lørdag dansk tid.

Bestaven har været i top-tre siden Kerguelen øerne. Inden da var han var blandt de sejlere, der deltog i den succesfulde eftersøgning og redning af Kevin Escoffier. Efter udsætningen havde Bestaven et døgn, hvor han var meget påvirket af hændelsen og tabte en større distance til blandt andre Jean Le Cam og Boris Herrmann. Bestaven har 10 timer 15 min i "banken", som bliver fratrukket hans sejltid, når/hvis han når målet i Les Sables.

Skiftede gear
Men det eftertænksomme døgn gjorde noget godt for Yannick Bestaven. For nu skete der noget. Han skiftede gear og sejlede siden tæt på fejlfrit. Først på det Indiske Ocean og siden over Sydhavet. Overordnet set holdt han en sydligere rute tættere på is-esklusionszonen end konkurrenterne. De seneste dage har han i barske forhold turdet presse sin Verdier VPLP årgang 2016-båd mere end den nærmeste konkurrent Charlie Dalin, der er 164 sømil efter og forventes at runde Kap Horn tidligt søndag morgen.

8 dage efter rekorden
Yannick Bestaven er mere en 8 døgn efter Armel Le Cleac'hs rekordtid fra 2016, 3 dage efter Francois Gabarts 2012 tid, mens han er 1 døgn og 15 timer hurtigere end Michel Desjoyeauxs 2008 tid.
Nu venter de sidste 7000 sømil nordpå over Atlanten. Yannick Bestaven fortæller, at hans båd er tiptop og at han føler, at han kan sejle den tæt på 100% optimalt.

Pip Hare i problemer
Længere bagude, 2500 sømil efter Bestaven, har den britiske sejler Pip Hare på 15. pladsen fået problemer, da hendes vindinstrument er brudt sammen. Det store problem ved et sådan nedbrud er, at autopiloten ikke virker i forhold til vinden, og derfor kun kan holde kurs uden at korrigere for vindretning og -styrke. Dette sker samtidig med, at hun nærmer sig Kap Horn med vejrprognoser, der forudsiger rigtig dårligt vejr.

Top 10 netop nu - vanvittig tæt
Yannick Bestaven er som det fremgår forrest, 164 sømil efter er Charlie Dalin mens Thomas Ruyant er 3er 475 sømil efter. Han er løbets tidligere førende båd og prøvede lykken med en meget nordlig routing som ikke betalte sig. Nr 4 er Damien Seguin som er 527 efter, Benjamin Dutreux er 5er 659 sømil efter, Jean Le Cam er 6er 705 sømil efter, Boris Herrmann 7er 706 sømil efter, Isabelle Joschke er 8er 721 sømil efter, Louis Burton 9er 723 sømil efter mens Maxime Sorel er nr. 10 756 sømil efter den førende.

Som det fremgår ligger mange af bådene fortsat utroligt tæt efter at have sejlet 16.000 sømil.

vendéeglobe kaphorn2021

Plads ved mærket...! De to i front er stukket en smule, men det er utrolig tæt efter 16.000 sømil, når top-10 runder Kap Horn inden for den kommende uge.


Galleri







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen