Hvad gør havnen?
Vi spurgte Kalundborg Kommune, Turistbureauet og Havnen, hvad de ville med Vesthavnen. Kommunen svarede ikke. Turistbureauet var flove, men magtesløse.
Havnen indrømmede, at Vesthavnen ikke var god, og at gæstebåde skal gå til Gisseløre, som netop var udvidet for ca. 6 millioner, så den står som Kalundborgs gæstehavn. Vesthavnens ”plankeværk” kan desværre ikke forbedres med en rigtig stenmole, for der er meget blødt mudder ned til 17 m dybde, og det kræver urealistisk store mæng-der sten. Baderum og toiletter skal være offentlige og må ikke afspærres kun til havnens brugere. Men havnen vil sørge for bedre rengøring, for ved selvsyn var rummene rigtignok chokerende, undskylder havnechef Bent Rasmussen til Bådmagasinets læsere.
Men desværre kommer der først om ca. 10 år en helhedsplan for Vesthavnen, som jo også er industrihavn, tæt ved Kalundborgs turistmål.
Vi foreslog, at Vesthavnens plankeværk fik et kæmpestort skilt og pile, der henviser yachter til Gisseløre. Ellers ved gæster jo ikke, at det er den officielle gæstehavn.
Borg og 5-tårnet kirke
Kirkens navn er Vor Frue Kirke. Den har været et avanceret byggeri på den tid sidst i 1100-tallet, og ingen andre kirker i Europa har et tilsvarende midtertårn. Tårnets enorme vægt ”svæver” mellem de fire hjørnetårne, kun støttet af fire ret spinkle granitsøjler i kirkerummet. Midtertårnet har da også været faldet ned, men er bygget op igen. Den store, imponerende kirke er ikke særlig stor indvendig.
Af Esbern Snares ældste borg vest for kirken er der i dag kun antydning af voldgraven og rester af enkelte mure tilbage. Øst for kirken i gaden Ved Volden er der rester af en nyere borg, muligvis bygget eller udvidet af Valdemar Atterdag i 1300-tallet. Under svenskekrigene rev svenskerne borgen ned i 1659.
