Skal vi tale sammen? Spurgte jeg overraskende Frederikke da vi spiser sen morgenmad hen ad kl.12.00. Sammen med myslien og frugten, er hendes Mac kørende med en film, telefonen leverer musikken, og den unge dame er der med sine høretelefoner forankret, helt inde i sin egen "unge voksen" verden.
Nu er det sidste dag, inden Frederikke tager færge, tog, togbus og S tog hjem. Hun havde sovet længe, lidt på trods af støjen fra de mange sejlere, fra de andre både som var gået tværs over dækket hele morgen.
Morgengrim kan hun aldrig blive med den far og mor, hun er blevet tildelt i det store forældrelotteri. Morgen stille er hun – helt op af formiddagen, bare ikke nogen kommunikation – sådan traditionelt set. Selvfølgelig kører beskederne fra alle de forskellige platforme, men det er jo noget andet. Så far - spørg ikke, lad vær med at irritere.
Tårevædet afsked
Den enorme bagage er pakket. Sammen tog vi bussen til Kolby Kås. Tog den helt store far / datter krammer, sparede Frederikke for de fleste far formaninger. Hjalp hende med at flytte dette kæmpe garderobe skab af en kuffert. Hjulene peb under vægten, så hjælpen var helt nødvendig. Hjælpen blev givet, så langt det var muligt. Frederikke måtte selv slæbe kufferten op af trappen til færgen, måske imens hun filosoferede om muligheden for at have lidt mindre tøj med næste gang? Alt imens vinkede jeg, og kneb en tåre – faktisk flere.
Igen er jeg alene ombord, nedtur når det er allerværst. Hader det virkeligt, men gider heller ikke søge ud og opleve. Kommer nok til at sidde og mugne alene i båden og filosofere hvorfor jeg sidder her i denne forfærdelige situation.
Foran har jeg næsten 70 sømil nordøst til Sjællands Odde og ned til Hornbæk, det er nemt en 12 timers tur for genua og motor. Ren tvangssejlads, i min optik nærmer det sig massiv selvpineri. Men det er prisen for et fantastisk sommertogt, som alle involverede vil glædes over i det kommende efterår og vinter. Og den pris betaler jeg meget gerne – og igen...
(på dette tidspunkt vidste Lassen bestemt ikke hvad der skulle ske med båd & krop et stykke tid efter..Miss Saigon på grund! - red.)
Flaget Lassen – flaget!
Fredag indløb der en mail ind fra Jette, som var blevet lidt – nej meget - fornærmet på sin sommertur:
"Hej Lassen, har du lagt mærke til hvor mange danske sejlere, der har falmede og grimme yachtflag – det kan man ikke være bekendt som dansk sejler, når vi har et af de flotteste yachtflag, når det er i den rigtige farve. Måske kunne du tage et par fotos af de grimme flag og så lave et lille "turopråb" om emnet? "
På grund af en noget miserabel klubstander, er Lassen faktisk lidt bange for at få én over snuden, næste gang han viser sig i Tuborg Havn. Foto: Nicolai Lassen
Jamen kære, jeg er selv en af de helt store skurke. I forbifarten troede jeg Jette mente min KDY klubstander? Min klubstander er efter få års brug, kun 1.5 stjerne og en ½ kongekrone. Længe har jeg filosoferet hvornår jeg fik en påtale?
Faktisk har jeg allerede fået en "næse" for min noget slidte klubstander.
