Net1 – et solidt alternativ
Net1 er et godt alternativ til båden. Net1 er nemlig baseret på en teknologi, der giver længere rækkevidde end de øvrige udbydere. Det betyder, at du de fleste steder langs kysten vil opleve dækning, der er god nok til at kunne bruge nettet - ligesom dækningen rækker meget længere ud på vandet. Med Net1 får du også adgang til deres svenske og norske netværk, så tager du af og til på længere udflugter i båden, kan det også være et plus.
Net1's løsning kommer med en router. Den kræver i udgangspunktet en stikkontakt, men der er også genopladelige batterier med. Routeren betyder, at du kan have flere computere på nettet samtidig. Du kan også købe routere ved de traditionelle udbydere, men det koster typisk 500-1000 kroner ekstra i oprettelse.
Ulemperne
Der er dog to ulemper ved Net1. Dels er hastigheden lav sammenlignet med danske standarder. Den maksimale hastighed er kun på omkring 2 Mbit, mens de traditionelle udbydere på mobilt bredbånd typisk lover hastigheder der er mange gange hurtigere. Det er dog langtfra sikkert, de kan komme op på bare 2 Mbit, når du er på vandet, så hastigheden behøver faktisk ikke tale mod Net1.
Net1's priser for de enkelte datapakker er også en del højere end ved de øvrige udbydere – men vil du gerne have internet langt ude på vandet og være nogenlunde sikker på en stabil forbindelse, kan de sagtens være pengene værd.
Læs mere om mobilt bredbånd generelt og på havet http://www.bredbaandsmatch.dk/mobilt-bredbaand/havet/