Skovshoved Sejlklub: Hvorfor er vi ikke inviteret med i ”Sejl-sportsligaen”?

Artikelindeks

Jan Schlüter, daglig leder i Skovshoved Sejlklub mødte vi sammen med klubbens kapsejladschef Jon Møgelhøj på klub konferencens i Vingsted. Den nye sejlsportsliga var et af hjørnestene, og de to måtte se på at Skovshoved Sejlklub ikke er blandt de 13 udvalgte, som er forhåndsudtaget til ligaen, der starter 30. maj 2014.

Helt overordnet synes både Jan og sejlklubben, den nye "Sejlsportsliga" som et fantastisk initiativ. "Sejlsportsligaen" har grundlæggende alle de byggesten for at få mange flere til at sejle, både i dagligdagen og til kapsejlads. Et initiativ som Skovshoved Sejlklub klart savner i deres dagligdag.

"Vi forstår simpelthen ikke at klubben er valgt fra, var min første sure reaktion. Men i min efterrationalisering, kan jeg godt se det fornuftige i at DS har valgt geografisk bredt."  udtaler Jan Schlüter til Bådmagasinet.

Det der bekymrer de to Skovshoved sejlere, er at de frygter en reel bekymring for en skævvridning blandt klubberne. Skovshoved Sejlklub har også svært ved at fastholde de unge sejlere, og Jan Schlüter frygter at endnu flere unge vil sive fra klubben over mod den nye superklasse - ligaklubberne.

Sejlsportsligaen tæller i alt 18 klubber. Der er således stadig fem ubesatte pladser i ligaen, som Jan Schlüter og Jon Møgelhøj satser på at forhandle sig frem til på weekendens klub konferencen i Vingsted centeret. De sidste fem pladser fordeles i dag lørdag, hvis flere end fem klubber melder sig, vil pladserne blive fordelt ved lodtrækning. Så må vi håbe at heldet er med de to Skovshoved sejlere?

Interessen og paratheden for den nye "Sejlsportsliga" har været overvældende, også for projektlederen Peter Wolsing. Skovshoved Sejlklub er ikke alene, men en blandt rigtig mange sejlklubber, som meget gerne vil have et hold med i ligaen, også allerede her i den tidlige fase.


 

En stor del af den forventede succes ligger i konceptet, der omfatter flere baner. På den ene bane er der ligasejladser for klubhold. På andre baner er der sejladser inden for de allerede etablerede sportsbåds klasser – hvor CB66 og J/80 ventes klar fra første sæson.

Det er op til den enkelte klub suverænt at afgøre, hvem der skal repræsentere klubben. Det behøver jo ikke være de samme hver gang, så dem i klubben der har den bedste dagsform, har mulighed for at sejle succesen hjem til fællesskabet. I mange sejlklubber planlægges der interne udtagelsesstævner, så mange klubmedlemmer kan byde ind med deres sportslige talent.

Det første liga stævne skydes i gang i Rungsted den 30. Maj 2014 med KDY som arrangør.

Det er en stolt næstformand i KDY Lars Ive, der sammen med Anne Marie Mohr har taget udfordringen at lave fremtidens superstævne. – Vi har allerede inddraget Hørsholm Kommune og satser på at lave en folke/sejlerfest med masser af aktivitet på Rungsted Havn. Hele den lokale ungdom skal aktiveres og ned på havnen, hvor de mange tilbydes at komme ud og sejle. KDY stiller joller, J80 og klubbens Farr40 til rådighed for de interesserede.

Lørdag fortsætter klubkonferencen i Vingsted hotel og konferencecentret, og Bådmagasinet følger op med seneste nyt ifm. den nye sportsbådslige, og ikke mindst - hvem bliver de sidste fem klubber, i løbet af weekenden.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen