Bjørn Anker-Møller, formand for seniorbåds udvalget i Hellerup Sejlklub, var en af de mange kompetente sejlere, som kommenterede min artikel "Ligasejlads på Wannsee" i fredags. Bjørn påpegende at danske sejlklubber har behov for nyt opdateret materiel, - læs sportsbåde -, som kan tiltrække og fastholde de lidt ældre sejlere.
Ubarmhjertig var Bjørn også overfor DS bestyrelsen, som stadig har lidt svært ved at blive enige med sig selv om valget af sportsbåd, til de mange stærkt trængende klubber. Som Bjørn direkte skriver: "Desværre ser det ud til at de etablerede sportsbåds sejlere har haft held til at hindre DS i at anbefale en bådtype - på et misforstået og snæversynet grundlag."
Læs også: Ligasejlads fra Wannsee
Men når så den gode formand for seniorbåds udvalget i Hellerup Sejlklub fortsætter:" I stedet for at sætte skub i klubbådene først og derefter starte en liga op, har man desværre valgt den omvendte rækkefølge. Så er der ikke rigtig andre end de nuværende sportsbåds sejlere til at sejle i ligaen (hvis de altså har tid til det!), og ideen om at få flere ind i sporten er blevet konverteret til en lukket fest.", tager Bjørn nok fejl.
Erfaringerne fra Tyskland viser, at udsagn fra Bjørns ikke holder vand. Det er rigtigt, som flere kommentatorer har påpeget, at Tyskland besidder en stærkere klubbåds-kultur end hvad vi oplever i Danmark. Trods det, er sejlsporten også under pres i dette kæmpe sejlsportsland med over 2500 sejlklubber. Faktisk er "Deutsche Segel-Bundesliga", et 100 % privat initiativ. En gruppe af engagerede tyske topsejlere med sejlerlegende, Jochen Schümann og Oliver Schwall i spidsen, ville en forandring og satte den tyske liga i søen for egne midler.
Se fotos fra Wannsee: her