Undtagelsestilstand i Tokyo under OL

Related Articles: 6000 japanske læger anbefaler aflysning af OL - hvis, risikerer WS konkurs! , Smitteboom i Japan truer OL - regeringen varsler undtagelsestilstand

Japans Premierminister Yoshihide Suga har officielt erklæret Tokyo i undtagelsestilstand på grund af Covid-19, og det er fjerde gang siden pandemien startede i 2020.

Tilstanden vil vare fra den 12. juli og frem til 22. august, og dermed vil hele OL blive yderligere påvirket af den verdensomspændende pandemi.

De danske sejlere og øvrige atleter rejser derud i den kommende weekend, hvilket betyder at de ankommer til en hovedstad i undtagelsestilstand, og den vil vare ved under de olympiske lege.

Konkurrencerne kan derfor nu blive helt uden tilskuere, hvilket jo dog ikke vil betyde så meget for sejlerne, men for alle de andre sportsgrene som afvikles på stadions, kan det blive en tom fornemmelse at konkurrere helt uden stemningen fra et stort publikum.

Oprindelig havde man planlagt med op til 10.000 tilskuere og max 50% af kapaciteten på faciliteterne, men det var under forudsætning af, at der ikke var nogen form for undtagelsestilstand.

Antallet af nye tilfælde i Tokyo fortsætter med at stige, og den smitsomme Delta-variant omfatter nu mere end 30% af tilfældene, og det ventes at stige yderligere.

Det forventes at næsten alle idrætsudøvere vil være vaccineret inden ankomst, men restriktionerne omkring dem vil sandsynligvis blive skærpet yderligere, og de skal vænne sig til at færdes i deres isolerede bobler, når de ikke er i konkurrence.

Restauranter forventes ikke at måtte sælge alkohol og skal lukke allerede kl. 20.00. Samtidig håber myndighederne også, at befolkningen vil begrænse deres nationale rejseaktivitet mest muligt i ferieperioden. Kun 15% af den japanske befolkning er indtil nu blevet vaccineret.



Seneste nyheder




★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen