6000 japanske læger anbefaler aflysning af OL - hvis, risikerer WS konkurs!

I et åbent brev til den japanske premierminister anbefaler Japans største læge-organisation nu at aflyse OL og henviser til, at hospitalerne i Tokyo er overbebyrdede og har nået sin maksimale kapacitet.

Der er nu kun lige godt 60 dage til åbningen af OL, og indtil videre er undtagelsestilstanden i Tokyo forlænget til udgangen af maj, idet Japan er ramt af en fjerde Corona bølge.

Lægernes organisation – som repræsenterer 6000 læger – anbefaler kraftigt, at myndighederne overbeviser IOC om, at det vil være en alt for stor risiko at gennemføre OL i en situation, hvor Japan to måneder før OL er hårdt presset af Corona’en, herunder også flere bydele i Tokyo.

For en måned siden meldte en række byer omkring Tokyo ud overfor organisationskomiteen, at man ikke længere ønsker at huse blandt frivillige hjælpere.

Og nylige meningsmålinger viser at en stadig stigende del af befolkningen nemlig over 80% ikke ønsker, at OL bliver gennemført i år, 43% ønsker en udsættelse af OL, og 40% ønsker en aflysning af OL.

Spørgsmålet er, om den japanske regering kan holde til presset fra befolkningen, og der er bestemt ingen nemme løsninger på udfordringen med afvikling eller aflysning af OL.

Japan har investeret mere end 15 milliarder $ i gennemførelse af OL, og man har allerede besluttet, at der ikke må komme nogen internationale tilskuere.

IOC får 75% af sine indtægter fra TV-aftalerne, og en eventuel aflysning vil være en økonomisk katastrofe for både IOC og mange af de internationale sportsforbund, herunder World Sailing (WS)

Hvornår er deadline for ”go or no go”?
Med kun to måneder til åbningen af OL i slutningen af juli, nærmer det tidspunkt sig hastigt, hvor Japan/Tokyo og IOC er nødt til at træffe den endelige beslutning om, hvorvidt OL skal gennemføres, aflyses eller udsættes.

I TV2 sporten onsdag aften fortalte IOC præsidenten Thomas Bach, at OL vil blive gennemført, man forventer at mere end 80% af deltagerne vil være vaccineret inden ankomst til Japan, og man dermed kan gennemføre et sikkert OL dog fortsat med markante restriktioner for deltagerne.

Den danske IOC repræsentant Poul Erik Højer håbede naturligvis på gennemførelse af OL, men udtrykte, at skulle OL eventuelt blive aflyst, håbede han, at OL kunne blive afholdt i Japan snarest efter OL 2028 i Los Angelos.

IOC Executive Board mødes i starten af juni, og spørgsmålet er, hvorvidt beslutningen kan udskydes yderligere. Så sportsverdenen må holde vejret endnu nogle uger.

Risikerer World Sailing at gå konkurs?
WS Executive Director David Graham har offentligt udtalt, at WS ville være gået konkurs, hvis ikke man havde fået et lån fra IOC, som forskud på OL-pengene.

Men på det netop afholdte halvårsmøde i WS anbefalede revisionen, at Council skulle vente med at godkende årsrapporten, indtil WS havde fået en bekræftelse for IOC på, at OL vil blive afviklet.

Det er sandsynligt, at revisionens påtegning af årsrapporten vil være afhængig af svaret fra IOC, dels da WS allerede har lånt 3,1 mio. $ som et forskud på OL-pengene, dels er det livsvigtigt for WS at man modtager resten af de forventede 16 mio. $, som vil udgøre 60% af WS indtægtsgrundlag frem til næste OL i Paris 2024.

Hvis OL bliver aflyst, kommer der næppe nogen OL-penge fra IOC, og så vil de 3,1 mio. $ forblive et lån og ikke et forskud, som man havde regnet med. Samtidig vil WS mangle 12-13 mio. $ i perioden frem til 2024. Dette vil nødvendiggøre en rekonstruktion af WS, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så risikerer WS gå konkurs.

WS har forsat et mega stort problem med de alt for dyre, lejede kontorfaciliteter i London, idet man ikke har kunnet frigøre sig fra lejemålet, blandt andet fordi markedet for udlejning af kontorer i London området er kraftigt påvirket af Corona situationen.

Så WS holder helt sikkert vejret i spænding og håber, at OL gennemføres – ellers kan det blive dramatisk for international sejlsport. Gennemføres OL og modtager WS efter OL sin andel af OL-pengene, er situationen stadig kritisk og vil kræve, at organisationen får skåret kraftigt ned på driftsomkostningerne.

Hvis WS formår ”sat spænde livremmen kraftigt ind”, så mener WS Executive Director, at man vil kunne stabilisere den økonomiske situation frem mod Paris 2024, og dermed reelt overleve den økonomiske krise, som er skabt under de seneste to præsidenter, henholdsvis italienske Carlo Croce og danske Kim Andersen.

Går man mere end 8-10 år tilbage, havde WS en velkonsolideret økonomi med markante reserver, som kunne sikre driften i 1-2 år, hvis sejlsporten eventuelt skulle miste sin OL-status. Nu er WS kapital væk, og man er i stedet forgældet. Dette vil under alle omstændigheder reducere organisationens handlefrihed i mange år fremover.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen