Star med i Rio OL 2016?

Artikelindeks

Siden den mere end 100 gamle båd havde sin debut på OL-programmet i Los Angeles i 1932, er der kun ét OL hvor Star ikke har været med, nemlig OL 1976 i Montreal/Kingston. Star blev droppet forud for OL 2000 i Sydney men blev genindsat.

Nu prøver man igen at få indsat Star båden, og spørgsmålet dukker naturligvis op. Er båden "udødelig" ?

Star mistede sin olympiske status efter OL 2012 i London/Weymouth, hvor Michael Hestbæk & Claus Olesen deltog. Siden har der været vedholdende rygter om, at Star båden kunne være tilbage på det olympiske program i 2016, og her medio januar dukker historien igen op.

Den brasilianske præsident, Dilma Rousseff har nu officielt involveret sig i forsøget på at bringe Star tilbage på det olympiske program i Rio. Dét er der en god årsag til, nemlig at Brasilien har vundet 6 ud af 18 olympiske medaljer i netop Star. Kandidaten til endnu en OL-medalje på hjemmebane i Rio kunne være Robert Scheidt, som lige nu er tilbage i Laser, hvor han i slutningen af 2013 vandt endnu et VM.

Den brasilianske præsident har medio januar blandt andet skrevet til ambassader rundt omkring i verden for at få støtte til initiativet, og i nogle lande er ambassaderne aktivt begyndt lobby arbejdet i det offentlige rum.


 

ISAF har truffet sin beslutning om de 10 olympiske discipliner i Rio i november 2012, uden Star, så den eneste mulighed er, at IOC godkender en anmodning om en 11. medalje.

Arrangørlandet kan anmode IOC om en medalje i én idrætsgren, efter arrangørlandets eget ønske. Dette skal ifølge Bådmagasinets oplysninger støttes af det pågældende internationale sportsforbund.

Det forlyder fra ambassaderne at ISAF præsidenten Carlo Croce allerede har anmodet IOC om at tilføje et ekstra sæt medaljer ved det kommende OL, specielt til Star. Det skete for ét år siden, hvor ISAF meddelte IOC, at man ville støtte en evt. henvendelse fra OL arrangøren i Rio.

Men efter en "IOC Review Process" i 2013, har IOC svaret ISAF og andre idrætsgrene, at der ikke vil blive nogen ekstra medaljer i nogen idrætsgrene. Selvom Brasilien fortsat presser på, er sandsynligheden for en ekstra medalje i sejlsport ikke stor efter IOCs udmelding til samtlige idrætsgrene, og derfor vil ISAF heller ikke presse yderligere på.

Men husk "never say never".



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen