World Sailing har udsat ansættelsen af en ny CEO på ubestemt tid!

Related Articles: Brænder platformen under Kim Andersen?, DIF-støttet dansk præsident i strid modvind , Kim Andersen skyder med skarpt, Kim Andersen: "Hvis der er en etisk sag mod mig, så burde de smide mig ud", World Sailing: Kampvalget er en realitet

Ansættelsen af en ny administrerende direktør (CEO) hos Word Sailing kan have lange udsigter. Budgettet skal først på plads, før vi går videre med vores overvejelser, meddeler præsident for World Sailing, Kim Andersen

Præsident for World Sailing, Kim Andersen, har nu reageret på en nyhedsartikel i Inside The Games, som blev offentliggjort søndag 19. april. I artiklen hed det, at sejlernes verdensorganisation ikke kan have en ny administrerende direktør på plads før til næste år på grund af økonomiske problemer. Emnet om tidspunktet for ansættelse af en ny CEO har ofte været omtalt på flere Internationale medier i løbet af vinteren, og blandt andet bragt frem af den kommende kandidat til præsidentposten, i et åbent brev til Kim Andersen af Gerardo Seeliger.  

I en meddelelse på World Sailings hjemmeside præciserer Kim Andersen nu oplysningerne omkring ansættelse af en ny administrerende direktør. 

”Vi har ikke bekræftet en dato for ansættelse af en ny administrerende direktør, men vi vil fortsat overveje en besættelse af jobbet, når vi har fået mere sikkerhed for World Sailing's budget.”

I meddelelsen fremgår det også, at World Sailing ellers var inde i de afsluttende runder med at finde en egnet kandidat til jobbet, og man allerede har haft flere samtaler med kandidater fundet af headhunter-firmaet Odgers Berndtson. Kim Andersen afviste dog i interviewet med Inside The Games at komme med navne eller oplyse antallet af samtaler.

Nu står det imidlertid fast, at budgettet først skal på plads, og at det arbejde formodentlig vil fortsætte til september i år, før der kan tages fat på spørgsmålet om at finde en afløser for den tidligere britiske CEO Andy Hunt, der trådte tilbage i oktober sidste år kun to uger før den årlige generalforsamling på Bermuda efter massiv kritik af hans økonomiske dispositioner.

Ifølge Inside The Games så peger Kim Andersen på, at erfaringer med sejlsporten er den vigtigste kvalitet, når World Sailing skal vælge en ny administrerende direktør, en klar mangel hos Andy Hunt, der blev betalt 192.393 pund for jobbet (svarende til 1,6 mio. kr.) i 2018 ifølge regnskaber for World Sailing (UK) Limited, men som trods administrativ erfaring i sportsverdenen som CEO-administrator for den britiske olympiske komité ikke havde specielt erfaringer med sejlsporten.

”Vores sport er meget kompleks, den er udbredt i alle lande i verden, men på vidt forskellige niveauer,” forklarede Andersen. Han ønsker en sejlsportsmand til at besætte stillingen, når det bliver aktuelt, og altså ikke en 'Non-Sailing-CEO'

Bekymringerne for World Sailings økonomiske situation er imidlertid vokset efter, at de olympiske lege i Tokyo 2020 blev udsat til 2021 på grund af coronavirus-pandemien, som tidligere beskrevet her på baadmagasinet.dk

Inside The Games afslørede så sent som i sidste uge, at World Sailing var i samtaler med Den Internationale Olympiske Komité (IOC) om mulig økonomisk støtte til at dække de manglende indtægter fra sin andel af overskuddet fra de olympiske lege.

Og det er bestemt ikke småpenge, som det drejer sig om. Organisationen havde forventet at modtage ca. 12,24 millioner pund (ca. 105 mio. dkr.) af IOC. Nu hvor OL i Tokyo 2020 er udsat et år mangler pengene i det budget, som Kim Andersen og bestyrelsen sidder og arbejder på at få til at hænge sammen.

Efter Andy Hunts afgang som administrerende direktør har World Sailings Senior Management Team i tæt samarbejde med bestyrelsen varetaget dette arbejde i organisationen.

Kilde: Insidethegames.biz

kima ws

”Vi har ikke bekræftet en dato for ansættelse af en ny administrerende direktør, men vi overvejer en besættelse af jobbet, når vi har fået mere sikkerhed for World Sailing's budget”, skriver Kim Andersen i en meddelelse på World Sailings hjemmeside.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen