Analytisk kommentar: Præsident for World Sailing Kim Andersen er klar til endnu en tørn, når der til november skal være valg i forbundet. Det skriver webmediet insidethegames.biz.
Som det ser ud lige nu, så er årets generalforsamling henlagt til at finde sted ultimo oktober/primo november i Abu Dhabi, men det forlyder at en ny location kunne være i bestyrelsens overvejelser – her vil London nok ikke være noget dårligt bud.
Læs også: DIF-støttet dansk præsident i strid modvind
Da Kim Andersen startede sin første valgkampagne omkring perioden ved OL i Rio (august 2016, red.) var det med budskabet om tid til forandring, større åbenhed og i det hele taget 'good governance'. Italienske Carlo Croce havde ikke haft succes i hans kun 4-årige regeringsperiode, og det var næsten oplagt at der skulle nye kræfter til. Alligevel måtte Kim Andersen ud i kampvalg, og det var først i tredje runde at sejren over først den tidligere præsident Paul Henderson, og i anden runde Carl Croce, var hjemme.
Når World Sailing holder årsmøde og generalforsamling til november i Abu Dhabi (måske London, red.), så er yderligere fire ud af ni i bestyrelsen på valg.
Fire hårde år
Den nuværende bestyrelse har været fire meget hårde år igennem. De arvede deres CEO Andy Hunt (fra Croce, red.) – en vis herre som havde nogle skibrudne idrætskampagner på cv’et, og det må betegnes som Andy Huns’ spidskompetence at bruge penge.
Udover en meget stor mislykket sponsoraftale med russiske Gazprom, så blev der samtidig brugt for mange penge i World Sailing. Udover en ekstrem dyr husleje i centrum af London, så har jeg ingen forudsætninger for at sige præcis hvor der er brugt for mange penge, men én ting er fakta baseret viden, World Sailing er i store likviditetsproblemer, idet man nu må lånefinansiere driften i op til to år inden man modtager de ’olympiske penge’.
Enhver bestyrelse med økonomiske udfordringer er en stækket bestyrelse. Andy Hunt valgte at forlade sin stilling (!) umiddelbart inden generalforsamlingen i 2019, billedet af det ’stunt’ - Hunt, kunne ligne en kaptajn der hopper i redningsflåden lige inden skuden synker, og efterladende passagerer om bord – ikke kønt.
Den nuværende bestyrelses valgperioden har dog, ifølge World Sailing Council medlem Hans Natorp, også været fyldt med gode beslutninger og sejre.
Det som har fyldt mest i de internationale medier, og her på Bådmagasinet, har været de ’slåskampe’ som kritikerne har haft succes med at udstille. Set herfra har det været sagerne:
• Afstemningen om Finnjollen status som OL båd tilbage i 2018, hvilket medførte en sag i etisk råd mod Kim Andersen og Andy Hunt – de blev ikke dømt.
• Sagen om Iker Martinez som slap for straf efter hans snyd ved VM i Aarhus
• Flytningen af WS kontor fra Southampton til London
• En ikke godkendt ny struktur for WS på Bermuda 2019 – brugt meget tid og mange penge på den satsning.
• Seneste – ’Underskriftsagaen’ hvor en ny sag i etisk komite truer, hvis ikke en enig bestyrelse rejser et mistillidsvotum til Kim Andersen?
• Økonomien i World Sailing generelt
Knæfald for IOC?
Deres signatur vil ganske kort forsøge at bringe et par betragtninger på banen, som kan virke som en stor udfordring for bestyrelsen, frem mod valget i november 2020.
Forandringerne vedr. OL-disciplinerne som vedtages af World Sailing påstås nødvendige, og nærmest krævet af IOC. Sejlsporten er i sagens natur ikke en tv-venlig sportsgren, og på IOC’ rangliste kæmper sejlsporten som besat for at forblive som en OL sportsgren. Sejlsporten skal gøres tv-venlig. Samtidig ønsker IOC flere kvinder med ved OL, og går efter en 50/50 fordeling ved OL i Paris 2024.
Det er svært at gøre sejlsporten tv-venlig, så hvad er mere naturligt end at skynde sig at gøre sejlsporten m/k-neutral - så kan IOC da ikke hælde sejlsporten ned af brættet af den årsag!
Det knæfald for IOC skaber problemer blandt landene verden rundt. Sagen er at m/k-fordeling i sejlsporten på verdensplan ligger på 75/25 i m’s favør, og derfor skaber det stor frustration blandt sejlere og nationer, at man implementerer en 50/50 løsning i OL 2024. Sådan en diskussion skaber naturligvis dønninger, og WS har ikke formået at skabe forståelse ude i sejlermiljøet for de krav man er op imod som en olympisk sport.
Når WS ønsker at føje IOC mere end hvad der egentlig kræves, så handler det om penge - mange penge.
Tidligere har World Sailing modtaget 15 millioner US$ hver 4-årig periode. Et svimlende beløb, som i den grad holder forbundet flydende, og er WS største indtægtskilde i den fireårige periode mellem OL. Dette, sammenholdt med store sponsorkontrakter skaber det økonomiske grundlag for World Sailing.
Som tidligere nævnt, så forhandlede man for år tilbage (under Carlo Crooce, red.) med den store russiske Gazprom koncern, men sponsorkontrakten faldt til jorden. Hvis det er rigtigt, at man har brugt penge som man mente var på vej, så findes der både ’fugle på taget’ – og et ’skind man ikke skal sælge’ … i mine øjne ufatteligt, at det kan gå så galt!
Bestyrelsen i World Sailing har malet sig op i et hjørne. De ønsker en ny struktur som skal tilføre bestyrelsen mere magt, de er repræsentanter for en økonomi som hænger i laser, endnu mere efter en udskydelse af OL til 2021, og har i manges øjne flere ’skandale’ sager hængende. Man har truffet de upopulære beslutninger for at føje IOC, for at sikre fremtidens økonomi, men samtidig fejet al kritik til side. Vi taler om sejlsport – en dybt konservativ sportsgren, og mit spørgsmål slutter med - Har bestyrelsen i World Sailing begået kollektivt harakiri, ved i økonomisk panik at føje IOC i et for højt tempo, som ikke var nødvendigt?
Tiden vil vise om Kim Andersen overlever. En ting er sikkert – der bliver kampvalg, den første modkandidat meldte sig allerede på banen i april 2019, og Kim Andersen skal kæmpe mod spanske Gerardo Seeliger, en yderst respekteret herre med stort internationalt netværk, og dybe forbindelser til IOC.
