Yamarin 59 DC med Yamaha 100 hk 4-takter er fuld af sejlglæde: I cockpittet er der to gode stole og agterbænk til tre. Stolen kan vendes og med bordet er det en hyggelig sofagruppe til 4-5 personer. Kalechen ligger i et separat rum bag bænken. Integreret badeplatform på hver side af motorbrønden - den ene med badelejder. Der er gode trin til fordækket og midtervinduet giver en god adgang. Indgangen til forkahytten er lige det mindste, og kahytten er enkel med plads til to. Her mangler dæksluge, men vinduerne i skrogsiden kan åbnes. • Top sejlegenskaber • Dæksluge Yamarin 59 DC
En af markedets førende. 59 DC kom sidste år med sporty linjer og en praktisk indretning.
Instrumentpanelet har to multi-instrumenter men ikke plads til en integreret skærm. Den må placeres på toppen. Fordækket er godt at gå på og belagt med teak i gangzonen. Båden er enkel, men ærlig. På hækken snurrer Yamaha 100 hk. Støjsvag og behagelig ved lave hastigheder. Og giver omkring 38 knob. Båden har gennemført finish og praktiske detaljer.
Hvor den virkelig tager point, er ved sejlegenskaberne. Den planer let og sejler som en kniv i varmt smør. Den har de typiske Yamarin-egenskaber. Med det mener vi, at den i hele fartområdet sejler behageligt og sikkert. Men når farten kommer op over 30 knob, ligger den helt korrekt med forskibet og tager bølger på ca. en halv meter på en meget behagelig måde. Det er her den virkelig viser tænder i forhold til de fleste andre. Faktisk er den så velsejlende at den fint sejler fra flere af sine større konkurrenter. Topstyring (NFB-styring) forbedrer helhedsindtrykket. I havnemanøvrer er den let at blive dus med takket være præcis styring og motorkontrol.
Den er selvlænsende, agterhynderne kan knappes af og det medfølgende cover til forstolene gør det unødvendigt at slå kalechen op. I denne klasse er det stort set en fin båd.
• Flot styring
• Flot finish
• Kombilanterne top/agter
• Ikke plads til integreret skærm
Længde: 5,73 m
Bredde: 2,20 m
Vægt: 700 kg
Motor: Testbåd. Yamaha 4-takt 100 hk
Pris: Testbåd incl. kaleche, vinduer i
skrog, men excl. teak 222.800 kr.
Producent: Kesko, Finland.
Importør: Yamaha Motor Scandinavia.
Forhandlere:
Køge MC & Bådcenter tlf. 56 65 26 19.
Bådkommisæren tlf. 65 32 18 15.
Leif Larsen Marine tlf. 62 22 89 11.
Øsby Smedene A/S tlf. 74 58 45 90.
Gjøl Marine tlf. 98 27 75 15.
Lund Marine ApS tlf. 70 20 98 88.www.ketneroutdoor.dk
www.nordkapp-boats.no