Galeon 380

Galeon 380 er først og fremmest en rummelig familie-turbåd og følger det almindelig princip for denne bådtype: Stor dækssalon, to kahytter og meget plads både inde og ude. I klassen ”flydende sommerhuse” placerer den sig eksempelvis mellem Jeanneau 36 og Nord West 390. Konkurrencen i denne klasse er hård og skal man investere i en båd til godt to millioner kroner, kan en afgørende faktor godt blive den endelige pris.
En Nord-West 390 er en dyrere båd med en gedigen træaptering og gennemført kvalitet. Det giver sig udslag i slutprisen. Jeanneau 36 er lidt mindre, men det mærkes ikke. Den store forskel på Galeon 380 og Jeanneau 36 er at sidstnævnte har midtermonteret motorer og aksler. Galeon har motorerne helt agter og DP-drev. Det er afgørende detaljer i accelerationsfasen, planingsegenskaber og trimmuligheder af båden. Med motorerne midt i båden, kommer Jeanneau’en i plan med det samme uden en mærkbar planingstærskel. Den ligger støt i hele fartområdet. Som minus kan nævnes at med motorerne under dækssalonen er støjniveauet noget højere og adgangen til motorerne vanskeligere. Galeon 380 har en planingstærskel der mærkes, men den kommer hurtigt oppe og plane. Adgangen til motorerne under agterdækket er bedre og støjniveauet lavere inde i båden. På plussiden kan også nævnes at drevene kan trimmes ud og stævnen løftes. Det er vigtigt ved sejlads i medsø og når båden er fuldt ferielastet. Bortset fra disse forskelle er det overraskende hvor ens bådene sejler.
I motorrummet på Galeon var monteret to Volvo Pentas D4-motorer på hver 210 hk. Det rækker til en topfart med let båd på ca. 28 knob. Med fuld last vil topfarten falde og båden blive langsommere i plan. Derfor tror vi at to af de nye D4-motorer på 260 hk vil være et endnu bedre valg uden at motorernes vægt bliver større.
Båden har som nævnt været på markedet nogle år og har indtil nu været den polske producents flagskib. Udover nye motorer har båden gennemgået en del modernisering. Først og fremmest på indretningen. Den er blevet lysere og mere elegant. Flere steder er træværket erstattet med lækkert alcantare. Lyse farver i dækssalonen giver et mere moderne indtryk. De store vinduer i dækssalonen sidder ikke i aluminiumsrammer, men er limet fast efter de mest moderne principper - som på biler og mange fly. Det betyder i praksis at overbygningen bliver lidt stivere og man undgår kuldebroen ved aluminiumsrammerne - med dertil hørende kondens og dug på vinduerne på kolde dage.
I forbindelse med moderniseringen er det lidt synd at man ikke har justeret en del detaljer på flybridgen. De to stole fremme sidder ikke på aluminiumsstativer men på støbte kasser og kan derfor ikke drejes rundt og danne en sofagruppe mod L-sofaen.
Støbt trappe med gode trin op til flybridgen, men åbningen i taget luk-kes ikke af en tæt luge. Når det regner må der lukkes med f.eks. havnekalechen over flybridgen. Bruger man båden uden kaleche rundt om agterdækket er det ikke så vigtigt at det er tæt, men med kalechen får man et ekstra tæt rum og så er det jo ærgerligt hvis regnen fosser ned ad trappen. Her skal måske tænkes på en ny form for flybridge, hvor sådanne detaljer er ændret.
Selve flybridgen er rimelig stor med to gode stole og førerplads i midten med fint udsyn ved havnemanøvrer. Fremoverliggende vindspejl i passende højde tager det meste af fartvinden. Agter en L-formet sofa og bag denne kan rigges til en solbadeplatform. Targabøjlen er kraftig, men en smule lav. Den har god plads til ekstraudstyr som antenner etc.