Overbevisende testsejlads
Under testsejladsen fik vi anledning til at prøvesejle det nye system i flere både. Mest imponerende var det lave støj-niveau. I en Sealine kunne man hele tiden kommunikere uden at hæve stemmen nævneværdigt. Slet og ret imponerende og der var ikke tegn på vibrationer. Manøvreringsegenskaberne både i fart og ved havnemanøvrer var helt i top. Der er ikke tvivl om at Volvo Penta nu lancerer et super drev-system og at IPS umiddelbart vil være at finde i velkendte både i 40 fods klassen. De fleste store producenter i Europa har bådene klar. På pressemødet var der udover Cranchi-modellerne både fra Fairline, Sealine, Rodman og Astondoa. Mindst 15 modeller med det nye system vil være på markedet allerede til foråret 2005.
Der er selvfølgelig også nogle svag-heder ved det nye system. Får man tov eller lignende i propellen, må man dykke ned eller tage båden på land. Sejler man kraftigt på grund, er det nye drev konstrueret således at det knækker af - uden at båden tager vand ind. Sammenlignet med et Z-drev er IPS-drevet under bunden mere udsat, men får man noget i propellen eller kysser en sten med den traditionelle akselinstallation er reparationsomkostningerne meget store. Både på aksel, propel og ror. Set i det perspektiv falder det nye drev bedre ud. Fundamentet med hullet til IPS-drevet støbes ind i skroget som en integreret del af bundens konstruktion og afstivning. Med andre ord homogent og stærkt. Konstruktionen af drevet er således at det holder tæt i de kraftige gummiringe - selv om drevet slås af. I de fleste tilfælde er det muligt at montere et nyt drev uden store komplikationer - med mindre selve bådbunden er knust mod sten eller klipper.
Når Volvo Penta kalder de nye kraftpakker for IPS 400 og IPS 500, er det fordi IPS 400 med D6 310 hk giver ydelser som kan sammenlignes med en tra-ditionel installation og 400 hk. Tilsvarende giver IPS 500 med D6 370 hk ydelser svarende til 500 hk.
Konklusion
Foreløbig leveres IPS kun til twin-installation og med D6-motorer. Med den aggressive satsning Volvo Penta er i gang med, kan vi forvente flere nyheder. Måske med kraftigere motorer - eksempelvis D9 - eller mindre. Konceptet bør også kunne udvikles til single-installation og så vil der åbne sig nye muligheder for en lang række bådmodeller.
I mellemtiden har bådkonstruktører og designere fået nye udfordringer. Med den nye, kompakte installationsmulighed bag i båden, kan man tænke helt nyt og udnytte pladsen midt i båden til endnu bedre kahytsløsninger.
Igen har Volvo Penta lanceret en banebrydende nyhed. Pladsbesparende med en mere enkel og hurtigere installation, en helt ny verden når det gælder styreegenskaber og langt bedre muligheder for en effektiv lydisolering og uden vibrationer. At man samtidig - nærmest som en sidebemærkning - også lancerer elektronisk styring baseret på ”fly by wire” er også en opsigtsvækkende nyhed. Vi ser frem til nye prøvesejladser med Volvo Penta IPS og er spændt på næste trin fra Volvo Pentas udviklingsteam …
Tekniske data:
Effekt:
Cylindervolume:
Antal cylindre: På række
Gearudveksling:
IPS 400
310 hk/228 kW
5,5 l
6 stk.
1.94:1
IPS 500
370 hk/272 kW
5,5 l
6 stk.
1.94:1
Turbo: Begge har turbo og intercooler. IPS 500 Har yderligere kompresor.
Bådstørrelse: Begge 37 - 50 fod. • Fartområde: Begge 25 - 45 knob.
Her ses Aage Husted (th.) fra den danske importør Volvo Penta med Lars Ljungqvist,
senior vicepresident og ansvarlig for det nye IPS-drev og Volvo Pentas nye motorserie.