Jeanneau Runabout 755

Artikelindeks

 

Under fordækket er en lille kahyt med V-køje, spejl forude og stuverum under sæderne. Kahytten er ikke stor, men to kan sagtens overnatte. Der er en enkel ind-retning med en flot finish. Forkahytten entres gennem en skydedør i plexiglas, altså en moderne detalje på en klassisk båd.
Bag ryggen på agterbænken ligger kalechen. Den sættes nemt op og kan bruges som solsejl eller ”bimini” som det hedder på amerikansk. I havn for-lades båden med havnekalechen.
Solsengen er en drøm for solbadere. Den giver båden elegance ved at skille sig ud fra mængden og er klart detaljen, som kvalificerer til den klassiske beskrivelse ”runabout”. På siderne og agter er der lave, blankpolerede håndlister i træ. 
I motorrummet virker Volvo Pentas V8 næsten lille - det er et stort motorrum med god plads omkring motoren. Hele motorrummet er pænt og ryddeligt med overskuelige installationer. Fremme er et tværskot og et stor stuverum. Her er batteriet placeret og selv det er helt korrekt. Vi vurderer båden med et strengt blik når det gælder finish og detaljer. For at sige det som det er - det ser godt ud. Gelcoat og støbearbejdet er i top. Den blanke, smalle fenderliste som går rundt om båden er pænt monteret. Afslutninger på glasfiberdelene og teak er meget fine med en upåklagelig finish.
Når vi totalt set vurderer denne båd, må vi give den mange point. Både når det gælder klassisk design, sejlegenskaber og finish. Båden er slet og ret velbygget, virker stiv og godt skruet sammen. Set i relation til prisen, kan vi ikke bruge nogen anden betegnelse end ”hjerteknuseren”. Af de bådnyheder jeg har set i 2004, er der ingen som har fanget min opmærksomhed på samme måde. Den rammer et eller andet langt inde i sjælen. Måske er det det som hedder forelskelse!
Men - tro ikke at vi ikke kan finde noget at kritisere! De hvide gelcoatflader ved vindspejlet giver generende reflekser i solskin. Selv om der er en ægte V8-motor i motorrummet, har båden en lyd fra udstødningen som mere minder om en svag 4-cylindret motor. Det stemmer ikke helt - enten må man have udstødningen ud agter med lyddæmpere eller så må man køre udstødningen ned i drevet og sejle nærmest lydløs. Vi kunne godt have tænkt os lidt mere solide GT-stole og lidt teak på fordækket havde hevet båden endnu et hak mod det eksklusive. Et eller andet indre øje fortæller os at Runabout 755 måske ville være lidt mere eksklusiv med en sort skrogside. Det var den på den første tegning jeg så ...
Så fandt vi altså noget at kritisere, men det var ikke meget.
Vi kan ikke forestille os en lækrere daycruiser. Til hyggelige familieture hele sommeren. Den er helt igennem vellykket. Og når man vurderer denne båd ud fra finish, sejlglæde og pris er der kun et begrep som dækker: ”Value for money”. Til slut tilføjes, at vi tror denne båd vil holde en god pris og at Jeanneau faktisk har ret når de i deres brochure skriver ”A legend reborn”. Vi undrer os mest over at ingen er kommet med et koncept som dette tidligere. Men - nu er den her.
Og, som en slutreplik, denne testbåd havde sin egen specialbyggede trailer. Selvfølgelig lakeret i samme bordeauxrøde farve.

Jeanneau Runabout 755
Længde/bredde: 7,97/2,59 m
Dybgang: 0,91 m
Vægt: u/motor ca. 1600 kg
Køjer: 2 stk.
Brændstoftank: 280 l
Vandtank: 56 l
Maks. motor: 315 kW 420 hk
Motor testbåd:
Volvo Penta 5.7 l GXI DP V8 320 hk
Topfart: ca. 40 kn
CE-kategori: C-6
Pris testbåd: 521.900 kr.
Pris: Med VP KAD 43 - 243 hk 621.900 kr.
Ekstra: Fragt ca. 23.000 kr. El. ankerspil
19.300 kr. Elektronikpakke 6200 kr.
Komfortpakke 19.400 kr.
Forhandler: 
Tempo Bådsalg, tlf. 43 73 73 95, 

Reese Marin, tlf. 74 62 62 56, 
www.tempobaadsalg.dk
www.reesemarin.dk







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen