6½ meter lang, 3 meter bred og optimeret til én enkelt sejler. Den tyskbyggede Mini 650 er ikke en helt almindelig sejlbåd. Trods det anderledes udseende er båden serieproduceret med det mål, at den en dag skal sejle singelhand-sejladsen MiniTransat over Atlanten.
Udviklet til tyske sejlere
Det tyske bådværft, Race2Win, har udviklet Mini’en i samarbejde med designerne Schickler/Tagliapietra inden for MiniTransats serieregel, hvor båden skal bygges med polyesterskrog. Kulfiber må benyttes til ikke-konstruktion dele som rorpinden der er forbundet til de to ror. Båden er blevet udviklet gennem to år og er endnu ikke klar til at krydse Atlanten fortalte værftets tekniske direktør Ron Mortier til Bådmagasinet. De ønsker ikke, at sende en singlehand-sejler af sted i en båd der falder fra hinanden.
Allerede nu er der bygget syv både, og værftet forventer at bygge tre mere næste år inden for MiniTransats serie-regel. Herefter vil den tyske bådebygger vende blikket mod konstruktions-reglen, hvor kulfiber er tilladt til konstruktionen ligesom svingkøl er tilladt.
Se hvad Mini'en koster og flere billeder på næste side...
Prisen starter ved 300.000 kr.
Der er ingen øvre grænse for hvad man kan putte af udstyr i en båd – også selvom den kun er 6½ meter lang. Den skrabede Mini-version fra det tyske værft koster rundt regnet 300.000 kr. uden elektronik, sejl og tovværk. Men så har man også en båd der både kan give aftenmatchen i klubben eller solo-turen over Atlanten et ekstra pift.
Dimensioner
L.o.a. 6.50 m
Bredde 3.00 m
Draft 1.60 m
Displacement 920 kg
Storsejl 28 sq m
Fok 16 sq m
Gennaker 80 sq m
Læs mere her -
Se Mini'en sejle på næste side..