Afgiftsagen: Læs høringssvar fra Dansk Sejlunion, Danske Tursejlere og Danboat her

Artikelindeks

Redaktionen har fra tre organisationer modtaget deres høringssvar til Skatteministren.

Alle tre kan du læse i deres fulde længde på de følgende sider. Dansk Sejlunions på side et, og Danske Tursejleres på side to og foreningen Danboats på side tre.

Fra Danske Tursejlere har vi samtidig modtaget følgende pressemeddelse:

Stormflod af afgifter rammer lystsejlerne

Skatteministeren og erhvervsministeren mangler nytænkning og perspektiv, når de atter kaster sig over de danske lystsejlere, som nu må yderligere til lommerne for at dyrke fritidslivet til søs, mener Danske Tursejleres formand Poul Erik Jakobsen.

- Regeringen og Enhedslisten er ude af kurs, når de nu igen vil pålægge de danske lystsejlere flere afgifter. Ikke alene kan de nye afgifter få folk til at vende sejlerlivet ryggen. Man risikerer også, at afsmitningen på et i forvejen trængt maritimt erhverv vil betyde mistede arbejdspladser. At forsætte med at sætte afgifterne i vejret er uden perspektiv, idetomt og vidner ikke om en nytænkning, som ellers kunne have givet fritidslivet til søs, sikkerheden og miljøet et skub frem.

Det siger formand for Danske Tursejlere, Poul Erik Jacobsen, i kølvandet på den senere tids stormflod af forslag om at sætte afgifterne til de danske lystsejlere op.

Årlig registreringsafgift

I september udsendte Søfartsstyrelsen forslag om en ny årlig registreringsafgift til de bådejere, der har deres båd registreret i skibsregistret. Det skal ifølge Søfartsstyrelsen koste 800 kr. årligt for både på under 20 BRT, mens skib over 20 skal betale 1.200 kr. Det årlige gebyr skal bruges til drift af registret og til afledte myndighedsopgaver i Søfartsstyrelsen

Og i forbindelse med Finanslov 2013 har regeringen og Enhedslisten foreslået, at afgiften til Staten på bådkaskoforsikringer, sættes op fra 1% af forsikringssummen til 1,34%. En forøgelse, der skal give 30 mio. kr. mere i statskassen, og som skal være med til at dække udgifter til drift af de maritime nødtjenester i Danmark, som anvendes af alle sejlere i de danske farvande.

- Danske Tursejlere anerkender arbejdet og de udgifter, der er forbundet med drift af de maritime nødtjenester i Danmark. Men at nødtjenesterne skal finansieres af de bådejere, der har tegnet en kaskoforsikring, finder vi uacceptabelt. Ulykkesstatistikkerne fra Søsportens Sikkerhedsråd fortæller, at det primært er fritidsfiskere, dykkere og havkajakker, der optræder på ulykkesstatistikken. Altså sejlere, der typisk ikke har tegnet en kaskoforsikring for deres fritidsfartøj, og som ikke betaler forsikringsafgiften - og til driften af nødtjenesterne! Vi finder derfor forslagets præmis forkert og må konstatere, at det er ren og skær vanetænkning, når der gribes til afgiftsforhøjelser på området, siger Poul Erik Jakobsen.

Nej tak til flere afgifter

Danske Tursejlere er imod nye afgiftsforhøjelser, der vil ramme fritidssejlerne yderligere. Fritidssejlads er allerede én af de mest afgiftsbelagte fritidsinteresser, hvorfor organisationen anbefaler, at forsikringsafgiften ikke forhøjes.

I forvejen er hele erhvervet omkring fritidssejlads hårdt ramt af finanskrisen. En yderligere belastning af økonomien ved fritidssejlads vil ramme branchen hårdt, og vi må forudse, at der vil forsvinde danske arbejdspladser i disse tilknyttede erhverv. For få år siden var der ventelister til en

Bådplads i langt de fleste lystbådehavne. Disse ventelister er i dag ikke eksisterende, hvilket er et realistisk og skræmmende eksempel på de økonomiske problemer, som har ramt mange fritidssejlere.

Læs høringssvar fra Dansk Sejlunion på næste side







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen