X-119 falder med 5000 kr. om ugen – hvor længe tør du vente?

Artikelindeks


På Bådmarkedet finder du lige nu en annonce på Jørgen Kjær Frandsens X-119'er. En båd der for familien var drømmebåden, men nu er der ikke længere tid til den – så den er sat til salg.

"Min kone og jeg var i gang med en renovering af båden, da vi desværre fik en datter med meget specielle behov. Derfor er vi ikke blevet færdige med båden og har ikke længere de fornødne tidsmæssige ressourcer," fortæller Jørgen Kjær Frandsen fra Kerteminde og fortsætter:

"En sådan båd fortjener ikke at stå eller for den sags skyld ligge stille i flere år. Den skal ud og pryde farvandene omkring os og give den sejlglæde til sin ejer som vi desværre ikke får."

Jørgen Kjær Frandsen har valgt at starte en hollandsk auktion, hvor prisen starter på 495.000 kr. og hver uge sættes ned med 5000 kr. X-119'eren er sat til salg på baadmagasinet.dk/baade (søg på "X119 Racing"), hvor man finder yderligere kontaktinformationer.

x119 02
Renoveringen under dæk er ikke færdiggjort, men båden er funktionsdygtig og sejlklar. Foto: privat.

Om X-119'eren fra 1989 fortæller ejeren:

I båden er skroggennemføringerne udskiftet, Dørken er slebet op og lakeret og salonbordet samt nedgangspartiet ligeså.

Der er købt nye Elvstrøm Epex Carbon sejl til båden som er optimeret til DH-sejlads. Storsejlet er 10 % større end standarden og genua er droppet til fordel for en ny 110 % fok. Fokken har en ny Elvstrøm strømpe til rullesystemet.

Naturligvis er begge sejl fra Elvstrøm. Fokken er syet til den nye Furlex og har 4 lodrette sejlpinde. Storsejlet har 6 gennemgående sejlpinde, for længere holdbarhed. Der er desuden monteret nyt Harken skinnesystem på masten med Harken kuglelejevogne på hele storsejlet.




Der er desuden en ældre, men god genua, 1 ældre lidt blød træningsspiler og en mere sprød til kapsejlads. Nye high tech fokkeskøder 100 % tilpasset båden og sejlet.

Nye Gel batterier, 256 Amp/h. Der er sat 8 nye LED Marinelamper i båden, nye vaske til pantry og toiletsektion.

Der er desuden nyt stort 6 benet stativ til båden og båden har fået ny 3 bladet Volvo foldepropel. Øverste leje ved rorstammen er skiftet (Jefa). Nye spilaflastere til bagstag, nyt mastetrin til montering.

Båden er velfungerende både til kapsejlads og tursejlads.

Ekstra rorpind med rorhoved, og så er der naturligvis alt det almindelige udstyr til båden så som B&G instrumenter (Wind + ekko + speed + nav) samt Garmin navigator tilkoblet selvstyreren, VHF-radioen og nye cockpit højtalere.

Båden er efter eksperternes udtalelser den hurtigste X-119 i Danmark. Det skyldes blandt andet de nye sejl og at den i 1992 blev udstyret med en ny og meget effektiv køl der øger dybdegangen til 2,30 meter.

Vi sælger båden da vi har valgt at prioritere vores datter højere end behovet for vores drømmebåd. Og så må vi sætte prisen efter at båden endnu mangler arbejde for at se ny ud. Men hey,,,, båden er også fra 1989.

Derfor sættes båden nu ned med 5.000 kr. pr. uge indtil vi finder den nye ejer som vil fortsætte vores arbejde og bringe den frem til en bedre og mere værdi fremtid.

Der er selvfølgelig en nedre grænse, og denne vil vi forhåbentlig aldrig finde, men skulle vi komme under denne grænse så er båden ikke længere til salg.

I er altid velkomne til at komme og inspicerer båden og udstyret.

x119 03
Den nye køl med effektiv bulb fra 1992 giver ekstra fart med en dybdegang på 2,30 meter. Foto: privat.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen