Facebook gruppen STOP Lynetteholm! arrangerer demonstration mod anlæggelse af Lynetteholm nu på torsdag, den 1. Juli, kl. 16.30-18.00 ved By&Havn på Nordre Toldbod i København.
Anlægsloven for Lynetteholm træder i kraft d. 1. juli 2021. Herefter kan etableringen af Lynetteholm starte. Transportminister Benny Engelbrecht mener ikke at projektet kan vente på tilstrækkelig borgerinddragelse og planlægning. Det er der rigtig mange borgere i København der ikke er tilfredse med!
Stop Lynetteholm! gruppen har vokset med rekordfart, med helt op mod 1000 nye medlemmer om ugen, i takt med at Lynetteholm er blevet kendt blandt byens borgere.
Lynetteholm blev første gang præsenteret i oktober 2018 af Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Overborgmester Frank Jensen, midt mellem to kommunalvalg, uden en forudgående offentlig debat.
"Politikerne i København har glemt at tage borgerne med på råd om Lynetteholm. Danmarks største anlægsprojekt vedtages hu-hej-vilde-dyr imellem to kommunalvalg, uden tiltrængt helhedsplanlægning, og der spilles derfor hazard med byen, havnens badevand, sejlsikkerheden og Øresunds havmiljø. Det kan vi ikke være tjent med.” - udtaler Sebbe Selvig, Stop Lynetteholm i en pressemeddelelse.
En god by skabes MED dens borgere, ikke kun for dens borgere. Der er fremsat en omfattende og alvorlig kritik af store dele af projektet, og alligevel er anlægsloven hastet igennem Folketinget.
Lynetteholm, er en ny bydel der skal opføres midt i indsejlingen til Københavns Havn og huse 35.000 borgere (samme størrelse som Hillerød, red.) plus lige så mange arbejdspladser, er gennemtrumfet uden borgerinddragelse, dialog og paneldebatter, og uden inddragelse af omegnskommunerne og Hovedstadsregionen, hvilket resulterer i øget folkelig modstand og mistillid til vores folkevalgte og vores demokrati. Derfor siger vi STOP LYNETTEHOLM.
Samtidigt med Lynetteholm-demonstrationen vil sejlere S/K Lynetten fra Margretheholms Havn - hvis udsejling til Øresund vil blive blokeret i dagtimerne af en bro, hvor ca. 720 lastbiler i døgnet skal køre jord over til Lynetteholm, støtte op på vandet ved Nordre Toldbod.
Program:
Kl. 16.30 Velkommen til demonstration v/ Sebbe Selvig og Nicholas Woollhead, Stop Lynetteholm
Line Barfod, Spidskandidat Enhedslisten
Franciska Rosenkilde, Spidskandidat Alternativet
Tommi Raalind, Stifter Københavner Listen
Michael Løvendal, Danmarks Naturfredningsforening, Stevns
Rigge Nørmark, medlem af Greve byråd & formand for Strandlauget
Pressemeddelelse