Anne-Marie Rindom ryddede stort set bordet, for hvad der var af Laser Radial titler i den internationale sejlerverden i 2019, inklusiv en kåring, som det for en dansk sejler aldrig tidligere er lykkedes at blive kåret som, World Sailor of the year.
Internationalt var man altså aldrig i tvivl, men herhjemme rakte det 'kun' til nomineringer (hvilket i sig selv er en giga-præstation for en sejler, red.) i de to mest prestigefyldte priser, Årets Sportsnavn samt BT Guld. Her måtte Rindom se sig overgået af henholdsvis Håndbold og Cykling.
Efterfølgende skrev deres signatur her på sitet, at Rindom godt måtte være skuffet. En kommentar som har været debatteret flittigt på Facebook, hvor jeg blandt andet blev beskyldt for at miskreditere de indsatser der blev præsteret på cyklen. Jeg anerkender i den grad indsatsen, men skyder på komiteen, der i mine øjne stadig valgt forkert. På Rindoms Facebook side kan vi læse:
Lidt skuffet
2019 har været den vildeste sæson og jeg er meget stolt over de resultater, jeg har opnået. Desværre gik jeg ikke hjem med en pris i hånden og selvfølgelig blev jeg lidt skuffet! Men både Mads Pedersen og håndboldherrerne har skrevet historie i 2019, det er vildt og de fortjente at vinde priserne! De udgjorde virkeligt et stærkt felt! Stort tillykke!
Før showet blev vi bedt om at skrive en takketale, så man var forberedt. Den fik jeg ikke mulighed for at holde så derfor vil jeg gerne holde den her, fordi jeg gerne vil sige tak for hjælpen!
Talen som aldrig blev brugt
“Det er en kæmpe ære bare at være nomineret i en kategori med så mange dygtige atleter og en kæmpe anerkendelse for mig. Det er en anerkendelse som jeg deler med hele det fantastiske hold omkring mig. Selvom jeg dyrker en individuel sport så er det i den grad en holdindsats at få det hele til at lykkedes, derfor vil jeg gerne takke hele teamet omkring mig, og en speciel stor tak til min familie og venner, min træner Piotr, Dansk Sejlunion, Team Danmark og sidste men ikke mindst folkene bag Horsens til OL-projektet, sponsorerne, samt Horsens Sejlklub. I er en evig støtte som jeg er ubeskrivelig taknemmelig for. Tusind tak”.
Sæson 2020 er i gang og jeg glæder mig til at fyre den af med det bedste team i ryggen...
- Related Articles: Rindom, du må godt være skuffet