Kommentar: Året sport 2019 viste endnu en gang, at sejlsport ikke er de forskellige komiteers kop te. Rindom gik tomhændet hjem, fra en aften hvor hun var nomineret til to af de helt store priser. Årets Sporsnavn og BTs Guld.
Hvis man som sejler, ikke kan blive kåret efter den præstation som Rindom har leveret i 2019, ja så er jeg oprigtig bange for der går mange mange år, inden vi ser en sejler modtage en af de to store priser, hvis det sker overhovedet?
At vinde EM og VM, et par World Cup sejre i en OL klasse, og samtidig blive kåret som World Sailor of the year – ja i hele verden, verdens bedste kvindelige sejler, og at de præstationer så ikke er nok til at løbe med enten Årets Sportsnavn, eller BTs Guld, som er de to mest eftertragtede priser, ja så ved jeg altså ikke hvad der skal til.
Anne-Marie Rindoms præstation sker endda på et tidspunkt – året inden et OL, hvor rigtig mange sejlere nærmer sig deres ’top’ – det er en umenneskelig præstation Rindom har leveret, men altså stadig ikke nok…
Rindom, du må gerne være skuffet. Jeg vil næsten påstå at som sportskvinde og eliteidrætsudøver så skal du være skuffet. Det ligger simpelthen i generne hos sportsudøvere på højt plan, at nå man er så tæt på, og misser, så foranlediges jeg til at bruge et reklameslogan fra en flødebolle producent – ’du må godt’…
Du var naturligvis oppe mod to andre flotte præstationer, men at toppe én enkelt dag på en jernhest, hmm! Nu fulgte jeg det hele på afstand, sammen med en ikke-kyndige-sejler, og som vedkommende køligt konstaterede, Rindoms præstation over en hel sæson, må da alt andet lige være noget større, end at ramme dagen, og træde igennem på en cykel, på en søndag.
Herfra kan jeg kun være enig!
Redaktør
Søren Øverup
