Ingen økonomisk hjælp til havnene efter stormflod

Artikelindeks

Mange havne er ramt af oversvømmelser fra stormen, der har hærget det sidste døgns tid. Når vandet trækker sig tilbage, ser vi først omfanget af de mange skader. Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) er meget bekymrede over virkningerne af den nye stormflodsordning, der trådte i kraft 1. oktober sidste år.

Jesper Højenvang, Direktør i FLID udtaler: "De væsentlige havnekonstuktioner og meget omkostningstunge områder er i dag undtaget fra at kunne opnå erstatning. Det drejer sig om; havne- og kajanlæg, bådebroer og lign. samt løsøre placeret på havne- og kajanlæg samt kostbare elstander".

Havnene kan ikke forsikre

Anlæggene er endvidere karakteriseret ved, at de ej heller kan forsikres mod stormskader, idet stormflodsskader på havne- og kajanlæg, bådebroer samt løsøre placeret herpå også er undtaget i forsikringsselskabernes betingelser. Det efterlader lystbådehavnene i et tomrum, hvor der nu kun er brugerne til at betale for de masssive skader, der forventes ovenpå dagens kraftige oversvømmelser. Jesper Højenvang er ikke i tvivl: "Vi frygter, at skaderne løber op i millionklassen for mange af vores medlemshavne".

Kaotisk i flere sjællandske havne

Havnen i Gilleleje er meget voldomt ramt af stormen. "Det er fuldstændig kaotisk. Broerne er flået i stykker og brodæk og tømmer flyder sammen med bådene rundt i havnen. Alle strømstandere har været under vand og er ødelagte. Det bliver meget kostbart", siger havnefoged Poul Erik Clausen.

Læs også: Stormflod ødelægger Rungsted Havn

Rungsted Havn blev ramt af stormflod i 2011 og fik dengang skader for 1,5 millioner: "Men Stormfloden har denne gang været så langvarig, at jeg frygter at vi kommer væsentligt over 2 millioner. I 2011 fik vi erstatning fra Stormflodsordningen, men den mulighed eksisterer ikke længere. Og det vil blive en kraftig belastning for fremtidige investeringer i havnen" siger Havnemester Henrik Kristensen.

Rungstedhavnstorm

Rungsted Havn er heller ikke gået let forbi dagens stormflod, hvor vandmasserne har sat flere broer under vand. Foto: Søren Øverup







★ Gør det selv

★ Sejlbådens ror har aldrig været bedre, men kræver din...

★ Test af sejlbåde

★ Test: Lille båd - store muligheder

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sejlads til nære kyster

★ Interview & Portræt

★ Teammanager Peter Wibroe: 'Vi glæder os til at have begge...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden

★ Test af motorbåd

★ Overdådig og nem luksussejlads

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen