Kieler Woche 2013: Nordeuropas største sommerfestival

Artikelindeks

 Uanset om man er til sejlsport, musikelsker eller bare glad for storslåede tyske folkefester, vil der være en stor oplevelse i vente, når en af verdens største og ældste maritime festivaler bliver afholdt i Kiel fra den 22. til den 30. juni.

Kielerugen – eller Kieler Woche, som den hedder på tysk – har fundet sted siden 1882, og denne 131. udgave af festivalen byder på mere end 2000 events fordelt på de ni dage. Så der er masser at glæde sig til for de 3 millioner festglade mennesker, der ventes at besøge Kiel i løbet af ugen.

5000 sejlere fra 50 forskellige lande. 2000 lystbåde, joller og surfbræt. 40 sejlsportsevents med mere end 400 kapsejladser fordelt på 11 forskellige baner. Sådan ser sejlsportsprogrammet ud i Kieler Woche – verdens mest storslåede sejlsportsevent, som finder sted i den nordtyske by, tæt på den danske grænse.

Alle med interesse for skibe kan desuden se frem til en bred vifte af maritime events, hvor mere end hundrede fregatter, sejlskibe, destroyere og minestrygere vil indtage havneområdet og forestå en række imponerende opvisninger.

Nordeuropas største sommerfestival midt i Den Dansk-Tyske Region

Festivalens tiltrækningskraft skyldes imidlertid ikke kun det maritime element. Kieler Woche byder nemlig også på en lang række musik- og kulturbegivenheder, og alt i alt rummer Kieler Woche mere end 2000 events, som de mange besøgende kan se frem til.

Kieler Woche har eksisteret siden 1882, og den traditionsrige begivenhed kan med sine omtrent 3 millioner besøgende således kalde sig Nordeuropas største sommerfestival. Dermed er Kieler Woche et af de helt store oplevelsestilbud i den dynamiske Dansk-Tyske Region, og ambitionen er at tiltrække flere danskere til Kieler Woche end nogensinde før.

"Kieler Woche byder på sejlads i verdensklasse, et fantastisk program med masser af musik, kultur og aktiviteter for børn. Men Nordeuropas største sommerfestival lever ikke mindst af sin stærke internationale profil, og derfor glæder jeg mig til fra den 22. til den 30. juni også at byde mange besøgende fra Danmark velkommen til Kiel", udtaler Kiels overborgmester, dr. Susanne Gaschke.

"Kieler Woche er en unik festival takket være sin 131 år lange historie og den nærmest magnetiske kraft, den har, når det gælder om at trække mennesker til sig. Men vi vil rigtig gerne have endnu flere danskere med. Det er supernemt for danskerne at komme til Kiel, og så er det jo en festival, som med sit fokus på folkelighed og fællesskab er helt i danskernes ånd," udtaler Stephan Kleinschmidt, der er projektleder for Vækstcentret, hvis formål er at skabe vækst og sammenhængskraft i Den Dansk-Tyske region.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen