Vi har skrevet det før, og gør det gerne igen. Det sydfynske er en af de helt store favoritter når vi taler sommertur. Smul vande, og smukt landskab danner rammen om noget af det mest optimale man som tursejler kan opdrive på vores breddegrader. Havnene ligger i yderst behagelig afstand, og skulle man blæse inde, hvad jo godt kan ske i den danske sommer, ja så er der rigeligt at tage sig til på fastlandet.
På sin lille Danmarks turne var vores fotograf Per Heegaard nået til Svendborg Sund denne weekend, og selvom det var noget mørkt, med regn (og slud får man næsten lyst til at skrive, red.) – ja så var der masser af sejlerliv, hvor Per blandt andet mødte masser af danske, tyske, men også norske, svenske og sågar en enkelt hollandsk båd.
Nyd de dejlige fotos på næste side
Flere fotos på næste side