Dette års slalom windsurfing World Cup tour er virkelig på sit højeste og nu med et stop på et af de mest klassiske windsurfing spots er det ved at være en fuldendt tour. Der er nemlig tale om den caribiske ø Aruba, hvor windsurfing i gamle dage virkelig blomstrede op. Dette sted var et fast sted på windsurfing World Cuppens kalender i gamle dage og er endnu engang vendt tilbage til sin fortjente plads. Aruba er kendt for sine stabile vinde og utrolige varme som følge af øens placering i Caribien. Øen er også en kendt feriedestination for både folk fra Europa og USA, og det ses tydeligt ved de mange store hoteller og kasinoer ned til vandet.
Windsurfing paradis
Jeg rejste til Aruba et par dage før konkurrencen skulle starte. Det var lidt af en lang tur idet at jeg måtte overnatte i lufthavnen i New York sammen med alt mit udstyr, men jeg vidste hvor jeg var på vej til, så det var ikke det store problem. Jeg ankom en sen eftermiddag og jeg måtte sande at det var et windsurfing paradis jeg var kommet til. Der var godt nok ikke nogen bølger, men helt fladt vand med de flotteste farver man nogensinde har set. Det var som taget ud af et postkort. World Cuppen var allerede i gang med freestyle disciplinen.
Luft og vand samme temperatur
Næste dag da jeg kom ned på stranden kunne jeg ikke tro hvor varmt der var. Det var simpelthen det vildeste jeg havde oplevet i lang tid. Jeg skyndte mig at rigge alt mit udstyr op i håb om at jeg hurtigt kunne komme i vandet og køle ned, men jeg tog fejl. Vandet var omtrent samme temperatur. En rigtig god kombination for mine i forvejen skrøbelige kulfiber maste. Da jeg kom på på boardet og sejlede af sted var det en hel utrolig udsigt ude fra vandet og en hel utrolig farve på vandet.
Klarede den til semifinalerne
Konkurrencen blev sparket i gang planmæssigt to dage senere og med det samme kunne jeg se at jeg havde løftet mit niveau fra tidligere på året. Jeg havde let ved at gå videre fra de indledende runder og var hele tiden tæt på at gå videre til semifinaler hvilket jeg også gjorde ind imellem.
Nyudviklede finner
Inden jeg kom til Aruba brugte jeg lang tid på at udvikle nogle nye finner med en ingeniør i USA som håndlavede nogle finner i kulfiber til mig, og med det samme som jeg fik dem på vandet kunne jeg mærke en kæmpe forskel. Jeg havde simpelthen ramt plet i udviklingen.
Det er svært at forklare følelsen men i bund og grund kunne jeg med disse finne "svæve" over vandet på et meget lille areal af mit board og dermed undgå at ramme ind i noget sø. Det viste sig at være super effektivt her.
Flydende pause og servicestation
At konkurrere på dette sted var simpelthen en fornøjelse. Der var sat en større tømmerflåde op længere ude på vandet hvor man kunne holde pause og drikke noget vand inden sit heat hvilket var et kæmpe plus i denne varme. Jeg havde også et helt ekstra sæt med board og sejl liggende klar her hvis noget skulle gå i stykker eller vinden skulle tage til i styrke.
Hurtigere og stærkere
Det som jeg kunne mærke at jeg havde forbedret mig på til denne World Cup helt klart farten plus at jeg fysisk var blevet stærkere, hvilket jeg kunne mærke i vendingerne, da jeg simpelthen havde flere kræfter til at hive igennem på bommen og træde kanten af boardet hårdt, hvilket er svært når man er oppe i høj fart. Jeg kunne bevare roen bedre end normalt og koncentrere mig fuldt ud om at konkurrere. Det var en fed fornemmelse.
Dyre bommerter
Jeg kunne levere en mere stabil performance, hvilket jeg var super glad for. Dog var der også nogle bommerter som kostede mig rigtig dyrt og gjorde at jeg egentlig ikke klarede mig meget bedre end normalt resultatmæssigt. Jeg blev nemlig taget for tyvstart to gange og præsterede at sejle til det forkerte mærke en enkelt gang hvilket bragte mig helt ned på en 29. plads samlet til dette World Cup. Faktisk så præsterede jeg at sejle til det forkerte mærke imens at jeg førte mit heat stort efter at have vundet starten og lagt afstand til mine konkurrenter. En stor fejl, men det kommer helt sikkert ikke til at ske igen.
God opbakning
Selvom resultatet var rimelig skuffende så ved jeg at jeg havde løftet mit niveau en del og det fik jeg også bekræftet af mine sponsorer samt konkurrenter, så det er et plus som jeg vil arbejde på til de kommende konkurrencer over sommeren. En anden ting som gav mig større styrke var den kæmpe opbakning som jeg har fået hjemmefra via venner, familie og sponsorer.
Nu er jeg tilbage i Danmark hvor jeg skal nyde den danske sommer og træne indtil at turen går videre til Fuerteventura til et af de mest klassiske World Cups ved en verdensklasse windsurfing destination. Dette sted er kendt for meget stærke vinde og helt utrolig windsurfing action, så jeg glæder mig super meget. Stedet hedder Sotavento og konkurrencen kommer til at køre fra 28. juli til 2. august.
God Sommer
Kurosh Kiani
