Som jeg nok har nævnt før, har det været nogle rigtig begivenhedsrige måneder hen over vinteren for mig. Jeg har brugt tiden væk hjemmefra, hvor jeg normalt plejer at være i Danmark og komme ind i en normal rytme igen.
Med annonceringen af dette års World Cup i Vietnam, var jeg allerede i gang i december med at få arrangeret mit udstyr og ikke mindst at komme i gang med at træne. Masser af god træning i Cape Town og en succesfuld uge med board test i Kap Verde fik min motivation i top, og jeg var næsten sikker på at jeg havde forbedret mig over vinteren.
Laaang tur
Turen til Mui Ne i Vietnam var en af de længste jeg har haft i mit liv. Udover selve flyveturen var der lige en ekstra bonus på fem timers buskørsel igennem det vietnamesiske landskab. Misforstå mig ikke, det var super fedt at se hvordan det ser ud i Vietnam, men ikke midt om natten. Mui Ne er et hyggeligt område, hvilket alle sejlerne var enige om da vi vågnede op til fantastiske omgivelser og ikke mindst masser af god vind til windsurfing.
Inden at vi kom i gang med slalom konkurrencen var det freestyle windsurfing som skulle afgøres først, og det var som altid super spændende at side og følge med på, når man holdte en pause fra sin sejlads på vandet.
Svære forhold
Jeg skal lige hilse og sige at det absolut ikke var lette forhold at windsurfe i. Jeg vil næsten gå så vidt og sige, at det nok var nogle af de hårdeste forhold jeg nogensinde har sejlet i, inklusiv Gran Canaria som er kendt for at have nogle af de hårdeste forhold i verden til windsurfing. Det kunne også ses på alle freestyle sejlerne, som havde svært ved at sætte deres bedste tricks, men de bedste sejlere endte alligevel i toppen.
Dagen efter freestyle windsurfing, startede vi så med slalom. Dagen startede med forholdsvis let vind, og jeg havde kun mine to største sejl klar på 9,5 og 8,6 m2. Da vi endelig kom i gang efter at have været igennem udstyrs registrering, var vinden stadig rigtig let, og faktisk på grænsen til at vi kunne konkurrere.
