Begejstringen var stor, for surfing efter solnedgang er aldrig tidligere set i Danmark. Af den grund var der også masser af tilskuere, og aftenen var med de cirka 300 fremmødte tilskuere ikke alene yderst velbesøgt, men også både hyggelig og festlig.
Mens aftenens surfende gæster brugte kræfterne i det våde, kunne publikum få varmen i loungebussen, hvor der serveredes gratis chili con carne, the og kaffe. Forinden havde der været et åbent hus-arrangement på kroen i Klitmøller. Her var der lidt at drikke til dem, der havde lyst og mulighed for at gå en rundtur og se stedet, som fra august indtages af eleverne på HF-Cold Hawaii. Kl. 18:45 drog alle gæster afsted mod Nr. Vorupør, hvor projektørlysene sønderrev den ellers mørke nattehimmel og det kulsorte hav.
Forberedelser med is i maven
Forberedelserne til fredagens gedigne surfevent var allerede i gang ved solopgangen tidligt fredag morgen. Udviklingskoordinator & surfinstruktør ved Thy-Mors HF & VUC Claus Jokumsen kørte afsted fra Hanstholm til Vorupør på den Manitou, som skulle bære de kæmpemæssige projektører: 'På kystvejen på vej til Vorupør, hvor fredagens Super Session skulle foregå, var der flotte bølger, men bølgeretningen var sydvest. Derfor var der på det tidpunkt ingen bølger at se ved 'Store mole' i Nr. Vorupør.
Belysningsmesteren Tobias Juhl lykkedes fint med at lyse bølgerne tilstrækkeligt op Foto: Nikos.dk
Ifølge vejrudsigten og meteorolog Jakob Woge ville bølgeretningen langsomt dreje mod vest hen ad eftermiddagen. Man valgte at sætte sin lid til vejrprognoserne og stå ved beslutningen om at eventsitet skulle bygges op ved 'Store mole'. Heldigvis kom bølgerne langsomt op ad dagen og til aften var spottet fuldt ud fungerende. 'Jeg må indrømme, at det en overgang var lige lovligt spændende, når jeg tjekkede opdateringerne på DMIs vejrmeldinger, ' fortæller Claus Jokumsen og fortsætter: 'Når beslutningen om at gennemføre en event er taget, er der ingen vej tilbage. Fredag aften da alle mand var i havet, var jeg derfor en meget glad og utroligt lettet mand.' Og det var da også en aften, hvor både publikum og surfere fik noget ud det. 'Jeg har næppe taget munden for fuld, hvis jeg siger, at stemningen var helt utrolig god. Alle jeg mødte var glade, hvilket gav en vild energi – det smittede af og blev selvforstærkende – absolut fantastisk', slutter Claus Jokumsen.
Efterfølgende bød resten af weekenden på mange gode bølger til alle surferne fra nær og fjern, som valgte at blive i Cold Hawaii. På Thy-Mors HF & VUC er man allerede i overvejelsesfasen omkring en eventuel gentagelse næste år med inddragelse af de kommende elever på HF-Cold Hawaii.
Victor Rosario om 'Moonlight Surf'
You were at the Moonlight surf event. What do you think about the experience?
'I think it was a really fun and interesting experience, it had a great impact on people as soon as they went around the corner on the parking lot, the view of the beach lit up by huge lights and the surfers performing was outstanding'.
Its four days ago and you have had the time to let it sink in. What is the best mental image you take with you?
'I've been surfing in Denmark for a few years now and I hadn't experienced anything like the Night Surf event, people really took an interest on surfing and there was a huge attendance at the beach also, people from all walks of life and ages, it was pretty great'.
Victor Rosario, 28 år fra den Dominikanske Republik og teamsurfer ved SUPERbranded Surfboards