OL-sejler lagde hårdt ud i prolog

Artikelindeks


CB66 Nordic League fik en flot start på Øresund ud for Rungsted. Foto: Per Heegaard.

Anders Nyholm har lagt den olympiske karriere på hylden og skiftet den ud med et job som politibetjent samt en plads ved roret på en CB66’er. Det sidste gør Nyholm ganske udmærket for i weekenden, ved blot sit andet CB66-stævne, blev det til to første- og en andenplads på førstedagen.

CB66 Nordic League Prologue
Stævnet i Rungsted var prologen for en nordisk liga der sejles i både Danmark, Sverige og Tyskland. I alt fem stævner tæller i serien.


Anders Nyholm, der er ny i CB66-klassen, var flyvende lørdag. Foto: Per Heegaard.


Efter Nyholm og besætningens flotte start måtte baneleder Peter Lübeck sende de 19 CB66-både samt tre J/80’ere, der også sejlede stævne, på land. Vinden sprang og døde til sidst.

5 point adskiller top 5
Søndag der der sejlet ikke mindre end seks sejladser og der blev kæmpet om pladserne. Slutresultatet blandt de fem første på på listen blev afgjort med kun et enkelt point mellem hver båd. Det skal bemærkes at der sejles uden mulighed for at fratrække dårligste resultat under Nordic League-serien.

Svensk sejr
Prologen blev vundet af svenske Tomas Skålén foran Søren Pehrsson og Michael Casparij på tredjepladsen. Anders Nyholm sluttede af med endnu en sejr, men måtte ned på den endelige fjerdeplads. Femteplads og altså kun fem point efter vinderen blev Eigil Mølgaard.

Se alle resultaterne .


Søren Pehrsson og "Mænd der elsker kvinder"-holdet tog andenplads. Foto: Per Heegaard.


Fantastisk sejlerweekend
Nordic League er et nyt tiltag i CB66-klassen der skal være med til at øge interessen for den planende tre-mands kølbåd. Det sociale element er også vigtigt i klassen, hvorfor blandt andet ligaen sluttes af på den berygtede Café Opera i Stockholm til oktober. I lørdags ”nøjedes” sejlerne med tapas og en kold fadøl på Rungsted Havn i høj solskin.

”Det var en fantastisk weekend. KDY havde gjort et flot arbejde for at få afviklet nogle gode sejladser på vandet. Og det er fedt at syv svenske både finder vej herover og vi er 19 både på startlinjen,” fortæller klassens Marketing admiral, Rasmus Knude, til Bådmagasinet.

Næste CB66 Nordic League-stævne er under Kielerugen den 18.-22. Juni.

Se her lørdagens interview med Anders Nyholm, den svenske vinder Tomas Skålén der fortæller om ligaen og klassen Velfærds admiral Niels Hansen:



Se flere billeder på næste side...


J/80 skipper Helle Ørum vandt i sikker stil blandt de tre deltagende både fra KDY. Foto: Per Heegaard.

http://kapsejlads.kdy.dk/uploads/2011_NLP_Resultat_R9.htm

 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen