offcanvas logo

DM strukturen i sejlsport trænger til en revision

Artikelindeks

Dansk Sejlunion skal på et møde med klasseorganisationerne søndag den 18. januar i Kerteminde drøfte en række relevante emner med repræsentanter for klasserne, blandt andet ”DM’er – historik, nye statutter – input, revidering, konsekvenser”.

Vi bragte tidligere på ugen en artikel med fokus på kapsejladsområdet, som er beskrevet med sit eget afsnit i DS Strategi 2011, og da det efter fire år siden strategien blev etableret, så burde det være et aktuelt emne på et DS seminar med klasserne:

Læs også: Man bør vel også diskutere ’DS Strategi 2011’ ?

DM’er bliver et af de emner, som er på dagsorden for DS seminaret med klasserne næste søndag, og det er et emne, som altid kan frembringe markante diskussioner. På den anden side er det nødvendigt at se på en revision af DM-begrebet, især hvilke klasser som i fremtiden skal have officielle Danmarksmesterskaber. Lad os se på list status:

Sejlsporten gennemførte i 2014 12 DIF Danmarksmesterskaber (DIF-DM) og 18 DS Danmarksmesterskaber (DS-DM), og herudover en række Ungdoms- og Juniormesterskaber.

Omvendt kunne 8 DIF-DM'er samt 11 DS-DM'er - ialt 19 Danmarksmesterskaber ikke gennemføres.

Da mesterskaberne også indgår som en parameter i DIF's fordelingsnøgle for midler til Dansk Sejlunion, så vil nedgang i antal afviklede mesterskaber påvirke DIF's økonomiske støtte til Dansk Sejlunion. Da DIF sætter krav til min. antal deltagere for de mesterskaber som tæller med i fordelingsnøglen, så kan man ikke sætte krav til deltagerantal ned - der skal nytænkes m.h.t. aktivitet, klasser og discipliner.

DM klasser med fremgang

I en tid med faldende deltager antal i kapsejladser, så er det rigtig glædeligt, at der har været positive tendenser i 2014, idet flere DIF-DM klasser har haft flotte deltagerantal, ikke mindst Finn, OK samt Funboard kombination, Funboard/Kursregatta samt Funboard/slalom – se deltagerantal i opstilling nedenfor.

Samtidig har en række klasser med DS-DM’er tillige haft gode deltagerantal. Dette gælder især følgende klasser med 20+ deltagere: Melges 24, Kite Freestyle, Wayfarer, Spækhugger, J/80, Express og Knarr. Express klassen er et eksempel på en klasser, der mistede sin status, men hvor klassen på basis af et målrettet arbejde har fået genskabt aktiviteten, og igen opnået DM-status.

Melges 24 har i 2015 VM i Danmark, og det skaber forhåbentlig endnu større interesse for denne internationale sportsbådsklasse i Danmark. Væksten i klassen i Danmark er kommet indenfor de senere år, selvom klassen efterhånden har mange år ’på bagen’ internationalt.

Kitesurfing er også en relativt ny sejlsportsdisciplin, som er vokset enormt på globalt plan, og har stigende popularitet i Danmark, og samtidig langsomt kommer med i eksisterende surf- og kiteklubber rundt omkring i landet.

Det nyeste ’skud på stammen’ af DM klasser er ”Sejlsportsligaen” i 2014, og i 2015 er deltagerantallet (= klubber) forhåbentlig fordoblet til 36 klubber, hvor de 18 skal sejle i en ’2. division’.

Man skal huske at liga-sejladserne også i mange tilfælde skaber aktivitet med lokale udtagelser i klubberne, forud for liga stævnerne, så reelt er antal deltagende hold i en sådan serie meget større end de forventeligt 36 hold i 1. og 2. division.

DM klasser med tilbagegang

Samtidig har en række andre klasser har haft faldende deltagerantal over en årrække. Store kølbådsklasser som Nordisk Folkebåd og H-båd har fortsat fornuftige deltagerantal, men er nede på 50% af deltagerantallet tilbage i deres 'velmagtsdage'.

Flere andre klasser ligger ’lige på vippen’, idet der skal være mindst 15 kølbåde til at godkendt mesterskab i kølbåde – f.eks. 606, BB10 Meter, L23, Scan-kap, Yngling og Ylva.

Desværre har der op gennem 0’erne været et stigende antal klasser, der ikke længere har kunnet gennemføre deres mesterskaber, klasser som tidligere var store DM-klasser med relativt mange deltagere, og som stadig på papiret har et DIF Danmarksmesterskab, f.eks. Pirat, Snipe og X-79.

Andre DS-DM kølbådsklasser har ikke gennemført deres mesterskab i tre år eller mere: 806, Aphrodite 101, Ballad, Firma Sejlsport, Luffe 37, KDY 15m2, Match Race Kvinder og Yngling Kvinder, så de bør jo nok udgå af Sejlunionens liste over officielle DM’er.

Revision af mesterskabsstatus tiltrængt

Mesterskabsstatus - eller fratagelse af et mesterskab - er naturligvis altid et ømtåleligt emne, men det er samtidig vigtigt, at dansk sejlsports mesterskaber har en værdi og tyngde, som gør at både sejlerverdenen men også omverdenen betragter dem som relevante mesterskaber - og her er kvalitet, kvantitet og geografisk spredning blandt vigtige elementer.

En revision af DM-begrebet skal ske i dialog med Danmarks Idræts-Forbund, når det gælder DIF-DM’erne, men Sejlunionen har naturligvis selv beslutningskompetencen i relation til forbundsmesterskaberne, som i sejlsport kaldes DS-DM. Man kunne tænke følgende scenarier:

  • DIF-DM – kan afholdes i OL-klasser, andre internationale klasser og discipliner samt måske også de største og mest levedygtige skandinaviske og nationale klasser – nøgleord skal være kvalitet – og der skal være et rimeligt min. Deltagerantal
  • DS-DM = Forbundsmesterskab – kan afholdes i andre internationale klasser – der ikke kan opnå DIF-DM status. Herudover kan nationale entype og standardklasser/-discipliner opnå DM-status, når visse kriterier er opfyldt i en kombination af kvalitet, kvantitet og geografisk spredning

Når man taler om DIF-DM kunne det med udgangspunkt i klasser/discipliner meed fremgang de sidste år f.eks. blive relevant at vurdere om internationale discipliner som Melges 24 og Kiteboarding ikke burde opnå DIF DM.

Endvidere er det vel også relevant at vurdere hvorvidt ”Sejlsportsligaen” – forventeligt med 36 hold i 2015 – ikke også burde opnå DIF-DM status, idet mesterskabsformen kan sammenlignes med andre hold-idrætters divisions-strukturer, fx fodbold, håndbold, badminton, bordtennis m.v.

Der er således basis for en god drøftelse mellem Dansk Sejlunion og klasserne på mødet i Kerteminde søndag den 18. januar om dette oftest ’følsomme’ emne. Efterfølgende er det naturligvis Dansk Sejlunions bestyrelse, som træffer den endelige beslutning om revision af mesterskabsstatus, herunder også indstilling til Danmarks Idræts-Forbund om, hvilke mesterskaber der i fremtiden skal have DIF-DM status.

På næste side kan du se samtlige mesterskaber listet, herunder deltagerantal i 2014, samt for de klasser som ikke holdt mesterskab i 2014, hvornår de sidst gennemførte deres mesterskab.







★ Gør det selv

★ Sejlbådens ror har aldrig været bedre, men kræver din...

★ Test af sejlbåde

★ Test: Lille båd - store muligheder

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sejlads til nære kyster

★ Interview & Portræt

★ Teammanager Peter Wibroe: 'Vi glæder os til at have begge...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden

★ Test af motorbåd

★ Overdådig og nem luksussejlads

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen