Så er der et stjerne/familie hold fra Kerteminde/Egå/Sundby bestående af familien Andreasen, farmand Erik "Bralder" Andreasen sammen med Mogens "MP" Pedersen på hold med datteren Ditte Andreasen der har medbragt sin mor Lotte Andreasen. Familieholdet har sammen og hver for sig når man regner det hele med, vundet Guldpokalen og DM ca. 16 gange i alt, ganske imponerende.
Sidste års rangliste vindere fra Jægerspris John Wulff og Benny Nielsen er på hold med Kolding/Haderslev teamet Andreas Granlund og Bent "Mallemuk" Nielsen.
Vinderne af Guldpokalen fra Hellerup/Fåborg Søren Kæstel og Erik Andersen er på hold med Peter Brøgger og Bo Stævne fra Århus.
Den største trussel mod disse danske hold er dels lodtrækningsheld og dels holdet fra Kiel og det lokale hold fra Berlin, men favoritværdigheden hænger på de forsvarende mestre fra Kolding.
Imponerende indsats
At arrangere en kapsejlads som Sessan Cup er en kæmpe opgave, bare det at skaffe 52 kapsejladsduelige både, få dem bragt til sejlklubben SV03 og linet dem op på én lang række i havnen kræver noget organisation, men det kan de i Berlin, hvor den største flåde af Folkebåde i Tyskland befinder sig.
Der står ingen steder at der skal være 52 både, det er op til den arrangerende klub og deres ambitionsniveau, ofte er der faktisk kun det halve, men Berlinerne har virkelig givet den gas i år.
Vi skal prøve at komme med løbende opdateringer fra Berlin i de kommende dage, hele baduljen kan ses på http://www.sessancup2014.de
Mehr folgt, Søren Kæstel, Wannsee Berlin.