49er
Medaljer ved de to seneste OL placerer Danmark som én af de førende 49er nationer, og det bliver naturligvis en klasse danskerne vil have forventninger til i Rio 2016.
Jonas Warrer/Peter Lang sejlede deres første sæson sammen og viste gode takter ved at vinde EUROSAF Champions Sailing Cup stævnet i Medemblik, ligesom de fik en hæderlig VM 9-plads, samt EM 5.-plads. Nr. 21 på verdensranglisten.
Udover Jonas/Peter er der flere unge besætninger på sejlunionens "Udviklingslandshold" som viste gode takter i 2013, men der er fortsat et godt stykke til verdenstoppen.
49erFX
De danske Skiff kvinder har været i verdenstoppen gennem en årrække, først i 29er/29erXX og i 2013 i 49erFX efter at den blev valgt som OL-klasse for kvinderne.
• Ida Marie Baad Nielsen/Marie Thusgaard Olsen markerede sig som en besætning der har sat kursen mod OL 2016. En skuffede VM 7.-plads, blev dog opvejet af Guld ved EM samt World Cup stævnet på Mallorca. Nr. 7 på verdensranglisten.
Læs også: 8,2 millioner til OL sejlerne
• Jena Mai Hansen/Katja Salskov-Iversen sluttede året som nr. 12 på verdensranglisten, selvom de kun tæller fire mulige resultater. Bedste resultater var nr. fire ved EM og tre ved World Cup stævnet på Mallorca.
Laser Radial
• Sarah Gunni Toftedal præsterede sit bedste resultat nogensinde med en meget flot VM 5.-plads i Kina. Samtidig vandt Sarah sølv ved World Cup på Mallorca, og vandt et af Laser Europa Cup stævnerne. Nr. 17 på verdensranglisten.
• Anne-Marie Rindom viste også gode takter med en bronze ved World Cup på Mallorca, en EM 7.-plads samt et par andre top 10 placeringer. Nr. 20 på verdensranglisten.
Nacra 17
To besætninger på Sejlerlandsholdet udgøres i dag af et mix af to af vores bedste Skiff besætninger fra 49er og 29erXX/49erFX. Dette bliver en spændende satsning, hvor de kommer op mod erfarne katamaran-sejlere, såvel fra 49er, 470 og andre klasser. Verdenskendte sejlere som Darren Bundock (AUS) og Frank Cammas (FRA) er nu også i gang i Nacra 17.
• Lin Ea Cenholt/Anders Thomsen sluttede året med at vinde Christmas Race i Palamos i 49erFX, selvom de i 2013 startede med at sejle Nacra 17 sammen. De har endnu resultater i Nacra 17 til gode.
• Allan Nørregaard/Line Just Emsvang er også startet i Nacra 17 i 2013, men har heller ikke deltaget i vigtige internationale stævner endnu.
Allan & Anders sejlede fortsat 49er i 2013 med følgende topresultater: VM nr. 7, EM nr. 11 og ISAF World Cup Mallorca nr. 2. - men sluttede året af med at gå i hver sin Nacra.
Det skal blive rigtig spændende at følge sejlerlandsholdet i 2014, og vi krydser naturligvis alt for de vigtige Nations pladser, sejles hjem i Spanien.