Dag 14 – 7. december
Igen er det venten på vind, der er det store emne. Vores dieselsituation ser ikke for god ud, da vi bruger en del på vores generator, der laver el til ovn, køl, watermaker mv. Vi vælger at droppe mere motorsejlads. Vi driver afsted med 1,5 knob. ETA siger 23 dage... zzz!
Vi ser en anden båd, som vi sejler hen til. Det er første gang, vi ser andre mennesker i 14 dage. Det er en østriger som sejler alene til Martinique. Endvidere får vi kontakt med en engelsk båd, og der bliver udvekslet lystfiskerhistorier. De har også opgivet at sejle mere og fortæller, at de er i gang med at drikke sig i hegnet. Nu er det jo ikke sådan, at man bør drikke for meget alkohol, når man sejler – specielt ikke når nærmeste land er mere end 2000 km væk, men på den anden side skal livet leves en gang i mellem. Vi henter et par flasker cavaer og en flaske gin – og så holder vi vores egen fest ombord.
Sindssygt sjovt og dybt mærkværdigt at sidde midt på Atlanten og høre høj musik og drikke gin tonic. På den anden side får vi nok ikke nogen klager fra naboerne.
Dag 15 – 8. december
Endelig tager vinden til. Til at starte med at det svært at holde gennakeren fyldt med luft på grund af de store atlanterhavsdønninger, men efterhånden som dagen skrider frem, får vi mere og mere fart i båden. Vi tabte nærmest en hel dag i går, så vores gennemsnitsfart skal noget op, hvis vi skal nå St. Lucia til på lørdag.
Motoren driller igen – eller dvs. hydrauliksystemet pisser bogstaveligt talt hydraulikolie ud i motorrummet. Omvendt skal vi ikke bruge motoren til særlig meget, da vi alligevel kun har begrænset diesel tilbage. Vi skal dog finde en løsning til weekenden, da vi ikke har tænkt os at gå i havn for sejl i Rodney Bay.
Dag 16 – 9. december
PASSATVIND!!! Vi har sejlet mellem 7-9 knob hele dagen, hvilket står i skærende kontrast til de dage uden vind. Det er nu engang sjovere at sejle sejlbåd, når der er lidt luft. Motoren er fixet, hvilket er rart, hvis der skulle opstå en nødsituation eller hvis et sejl driller. Jeg tror, det er første dag i dag, hvor der ikke er et eller andet der er gået i stykker.
Den samme fugl har fulgt os i ca. 10 dage. Den lander ikke på båden, men flyver rundt om os for derefter at være væk i nogle timer. Vi kalder den "Polly". Havde ikke regnet med at se fugle så langt fra land. Vi har 800 sømil igen, og vinden står i N drejende og tiltagende fra NNE – 15-25 knob.
