Sail Extreme sejler flot videre

Artikelindeks

Vi er meget åbne overfor forslag til forbedringer" tilføjer Kent Tobaisen, der lige som mange andre har knoklet i døgndrift før og under stævnet.

Den internationalt erfarne lokale baneleder Andreas Kuchler, som selv stod for A-optimisterne, opsummerer sejleroplevelserne på vandet således: "Trods let vind begge dage, så fik de ca. 550 sejlere mange gode sejladser. De 120 hjælpere på vandet i mere end 40 gummibåde skal have stor ros – der blev knoklet for at omlægge baner og reducere ventetid begge dage".

Peter Lübeck, en af de andre stjerne-baneledere supplerer: "Der er uden tvivl mange talenter på vej fremad i Danmark – og til stævnet i Kerteminde bliver der snakket meget på tværs at klasserne blandt de unge. Det gør det nemmere at skifte, og det er med til at fastholde sejlerne i sporten. Det er alle tiders med store stævner og mange klasser"

Der var ikke de store overraskelser i toppen af de fleste felter. "Gode sejlere kan sejle i al slags vind" siger træner Jena Mai Hansen fra Kongelig Dansk Yachtklub og tilføjer "det ses tydeligt at de erfarne sejlere i let luft kompenserer for højere vægt ved at sejle taktisk bedre og nogle gang lige så hurtigt som de lette sejlere. Det er vel nærmest bevis for at træning virker".

På land var Århus Seashop godt tilfredse med salget og Stig Bløcher fra WINNER havde kø på standen flere gange.

For A-optimisterne i guldfeltet var det udtagelse til de internationale mesterskaber og her vandt Erik Nevhagen, Sverige foran Albert Spork Dalum, KDY. På trediepladsen kom Oliver Østerberg, Sverige.

I sølv-feltet kom Emil Kjær, Skovshoved først med Mads Poder Witkzte lige efter og Jacok Bøtcher Hansen på trediepladsen. Sølv-feltet er for de optimistsejlere som er på vej fremad – og det ser ud til at virke. "Vi er glade for at denne mellemløsning findes til Sail Extreme og andre stævner" siger Lykke Bønnelykke Lauritsen, den netop genvalgte formand for Optimisterne i Danmark og tilføjer med et smil "For nye A-sejlere er det mere motiverende at blive placeret i toppen eller midten af sølvfeltet end at starte med at være blandt de bagerste i guldfeltet"

Læs mere om de øvrige klasser på næste side, samt link til galleriet:


 

Der var et flot stort Zoom8 felt med 62 både. Her slog Laurids Ulsø Rasmussen, Århus Sejlklub fast, at han er på toppen, med Andreas Mølbjerg Olesen, Struer Sejlklub på andenpladsen, og lokale Emil Tang snuppede trediepladsen.

I europajolle var nogle i Kiel og andre i Kerteminde. Sail Extreme vinder blev Kristine Mauritzen, Skovshoved Sejlklub foran Annette Lundø, Horsens Sejklub med Jacob Cholewa, SKS/VS på trediepladsen.

I 29erne er der lagt op til generationsskifte. Her vandt de unge Lea Galsgaard/Henrik Dahl, SB/YF foran William Norvold Bjørn/Marcus Bay, YF/KDY.

I formula brætklassen var Sebastian Kornum, Skive suveræn vinder, foran Sebastian Kæmpe, Køge Sejlklub. Begge sejladser blev afviklet som FUN.

De erfarne drenge i Contenter har fået nye konkurrenter, bl.a. talentfulde Lærke Buhl-Hansen, der dog blev slået af sin far i første omgang, men den samlede vinder blev Jesper Nielsen fra Dyvig.

I feva blev Emilie Jacobsen/Anne Katrine Møller, Middelfart Sejlklub sikker vindere.

I A-cat var Thomas Paasch igen suveræn.

Der er tilgang i Ynglingeklassen, hvor der var 14 både med 3 sejlere i hver båd på startlinien. Her løb Anders Gotschalk/ Jonas Nittegaard/ Henrik Brendstrup, Taarbæk/YF med sejren foran gode gamle Jørgen Ring med gasterne Angus Larsen/ Gustav Skydsgaard, TS/KDY.

Det bobler med nye talenter, måske også fordi der i år er Ungdoms-EM og EM i Marselisborg, Århus. "Ålborg og mange andre klubber er i gang med at genstarte Ynglingesejlads" siger Frederik Løppenthin, formand for Dansk Yngling Klub og tilføjer "det giver god mening, fordi man lærer bl.a. teamwork når man sejler en trepersoners båd".

Se en masser fotos i Bådmagasinets galleri fra dagens sejladser af fotograf Per Heegaard her







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen